Sådan skriver du en god ansøgning
Du har sendt din ansøgning af sted og nu ligger den på ledelsens bord, sammen med 67 andre, klar til at få dig til en jobsamtale.
Den faktiske ansøgning, den ene side, er det første indtryk modtageren får af dig. Det er den der skal få ham eller hende til at få lyst til at mødes med dig. Men viser den virkelig hvem du er? Eller ligner den alle de andre "standard" ansøgninger?
På et tidspunkt i løbet af skoleårene lærte vi hvordan man laver en ansøgning. Der er specifikke regler for terminologi, layout, introduktion, indehold , slutning osv. Dette betyder at de fleste ansøgninger er rimelig ens og har en tendens til at være ret kedelig læsning. Alle har lært at referere til jobannoncen i deres introduktion og grunden til hvorfor de søger jobbet. Så fortsætter de med deres kvalifikationer for at bagefter skrive en god slutning.
Ansøgninger indeholder ofte de samme klichéer og skabeloner og det kan blive utroligt kedeligt at læse i længden. Som modtager af en tekst lærer du at overse sådanne sætninger fordi alle skriver dem og de giver ikke læseren noget information om afsenderen alligevel. Så lad vær med at skrive som alle de andre!
Introduktion og slutning
Kig på din sidste ansøgning. Kunne introduktionen og slutningen nemt slettes fra ansøgningen uden at nogen ville lægge mærke til det? Hvis ja, skal det skrives om!
Det skal ikke være en sovepille som læseren bare skimmer igennem, for så har du allerede mistet den lille kamp om opmærksomhed.
Selvfølgelig skal du referere til jobannoncen og grunden til at du søger, i din ansøgning men " jeg sender dig hermed min ansøgning fordi jeg finder stillingen interessant" er bare ikke nok. Hvorfor finder du stillingen interessant? Hvad fik dig til at skrive en ansøgning? (Og nej, skriv ikke "fordi jeg har brug for et nyt job…")
Det er klart at du skal afslutte din ansøgning ved at skrive at du glæder dig til at høre fra dem men hvorfor ikke også give dem en sidste grund til at kontakte dig? Afslut din ansøgning med et triumf kort som øger læserens interesse i dig og din ansøgning. Du kan f.eks. skrive noget i stil med: " Jeg har nogle rigtig gode idéer som kunne lette dine daglige rutiner, og jeg vil meget gerne udarbejde dem sammen med dig over en kop kaffe". Gør dem nysgerrige og gør det nemt for dem at indkalde dig til en jobsamtale.
Virksomhedens ønskeliste
Glem alt om standard ansøgninger! De placerer dig i bunden af stakken fordi modtageren allerede har læst det(eller noget lignende) masser af gange.
Læs jobannoncen flere gange og notere hvad det er, virksomheden leder efter, deres terminologi etc.
Virksomheden har lavet en hel ønskeliste til dig, og du kan faktisk starte med at, beskrive hvor godt du vil passe til jobbet og virksomheden. Hvis virksomheden leder efter en kvalificeret projekt manager med kompetencer i SCRUM så fortæller du dem kort hvordan du har lavet projekter, hvor SCRUM gjorde en forskel, og hvordan det har givet dig erfaringer til at bringe det videre til virksomheden.
Hvis de leder efter en person med humor så se om du ikke kan prøve at få læseren til at smile en gang eller to mens han eller hun læser ansøgningen.
Sprog er også en del af ønskelisten
Husk at gøre brug af den samme sproglige stil som virksomheden bruger i sin jobannonce. Hvis de har en uformel eller formel tone, kortfattet eller uddybende stil så skal du have det samme. Hvis de bruger et billedligt sprog så gør du det også. Hvis de leder efter en projekt manager der kan have mange bolde i luften så fortæller du dem om dine evner som jonglør (måske er du bedre til at jonglere med arbejdsopgaver end du er med bolde) og hvis du tror virksomheden kan tåle det, så referer du til det som dit fremtidige cirkus. Hold bolden de har kastet, flyvende.
Hvis ikke de bruger et billedligt sprog i deres jobannonce så kan du gavne noget ved at adskille dig med billedligt sprog fra deres arbejdsområde. Hvis jobbet f.eks. er indenfor fødevarer så kunne du skrive at jobbet gjorde dig sulten på mere. Hvis det er et rejsebureau kan du skrive at du ser frem til en rejse sammen med dem.
Ved at bruge metaforer som disse stikker du ud af mængden, du skal bare huske at tilpasse dit sprog til jobannoncen så du ikke rammer forbi den interne jargon og opfattelse af hvad der er accepteret i virksomheden.
Og så en lille advarsel; Man bliver rigtig træt af at læse en ansøgning som bare kredser om jobbeskrivelsen fra annoncen eller den virksomhed du er en del af. Ansøgningen skal handle om hvad du kan give og tilføje til virksomheden.
Husk dog at skrive det i små doser så det virker som om du har skrevet ansøgningen til lige det her job.
Din fortid
Næsten alle har oplevet en periode med arbejdsløshed, en personlig krise, en uddannelse der ikke blev fuldført eller noget andet som du måske vil uddybe, så det ikke virker som der er et uforklaret "hul" i dit cv. Du skal dog huske at ansøgningen er det første indtryk virksomheden får af dig og de har ikke brug for at vide lige nu, hvad der gik galt med din uddannelse.
Du skal selvfølgelig ikke lyve men glem alle de negative ord og fokusere i stedet på de positive sider af dig. Du skal helst ikke få dem til at blive kede af det når de læser din ansøgning; de skal føle sig inspireret til at høre mere om mulighederne du kan give virksomheden. Så sørg for at din ansøgning informerer dem om hvad du kan tilføje til virksomheden.
Når du er blevet indkaldt til samtale kan du blive spurgt om at uddybe de manglende år i dit cv, den uafsluttede uddannelse eller hvad der nu ellers kan være. Her har du mulighed for at fortælle dem om det, på en positiv måde selvfølgelig. Reflektere over hvordan du har udviklet dig på trods af denne lille forhindring i dit liv. Hvad fik du ud af det, hvad lærte du - fordi du lærte virkelig noget af det.
Er du imødekommende, samarbejdsvillig, dedikeret og fleksibel?
Det er de fleste i bund og grund.. så hold dig væk fra klichéer!
Ordene imødekommende, samarbejdsvillig og fleksibel står skrevet i næsten alle ansøgninger, de har derfor mistet betydning selvom det er rigtigt nok. Som læser skimmer du helt enkelt igennem disse sætninger. Fortæl i stedet hvordan du bruger disse kvaliteter i dit arbejde og hvordan virksomheden kan gavne af dem. " Det at jeg kan arbejde selvstændigt er en stor fordel fordi…."
Vær innovativ og skil dig ud fra mængden. Få dem til at grine, gør dem nysgerrige, imponere dem og illustrere din humor i stedet for at bare sige at du har det.
Du skal selvfølgelig være forsigtig så du ikke træder nogen over tæerne men hvis ikke de kan grine af dine vittigheder er det ikke sikkert at det er den rette arbejdsplads for dig!
Det er svært at beskrive sig selv på bare en side
Det behøver du ikke. De behøver ikke at vide alt om dig. Men du kan fortælle hvorfor du gerne vil være en del af deres team og hvorfor det ville være en god idé at have dig med.
Det er meget naturligt at fokusere på hvorfor du er den rigtige kandidat til jobbet – men det er lige så vigtigt at vise dem at du også får meget ud af at arbejde sammen med dem. For hvis jobbet er perfekt for dig, søger du sikkert nye udfordringer indenfor et år og det ville være spild af resurser for virksomheden!
Derfor skal du vise dem at du er meget entusiastisk omkring lige dette job. Overvej hvad jobbet og de daglige opgaver er og få dem til at forstå hvorfor du er interesseret i netop det her job. Hvad er det der gør dig kvalificeret til dette job og hvordan kan du give virksomheden en lille smule mere end alle de andre ansøgere?
Hvis du er usikker på hvordan du skal beskrive dig selv så forestil dig hvordan dine kolleger eller din chef ville beskrive dig. Tænk på hvordan du har hjulpet dine kolleger og din chef. Hvad har du opnået? Dette er meget relevant for en ny arbejdsgiver. Men husk også at ansøgningen skal være fremadrettet så den passer på den individuelle virksomhed.
Relevans
Der er ingen grund til at fortælle om dine kvalifikationer i kundeservice hvis du søger et job som projektleder m.m. du drejer den lidt og fortæller hvordan dine kvalifikationer kan bruges til at kommunikere information videre til kollegerne i projektteamet. Så bliver det pludselig relevant for virksomheden!
Hvad?
Fang læserens opmærksomhed – ansøgningens eneste formål er at få dem til at have lyst til at møde dig.
Du skal ikke holde dine idéer tilbage for hvordan du kan implementere nye initiativer i virksomheden. Uden at komme med kommentarer om deres nuværende metoder selvfølgelig. De skal kunne se potentiale i at ansætte dig.
Hvis du kan fange deres opmærksomhed med dine idéer bliver du sikkert kaldt til samtale.
Fortid og fremtid
Det er vigtigt at lægge mærke til at cv er en oversigt over dine tidligere erfaringer og at ansøgningen er en plan for fremtiden. Alt for mange beskriver deres tidligere erfaringer i deres ansøgning. Det er derfor du har et cv.
I ansøgningsbrevet skal du skrive hvorfor jobbet er interessant for dig, hvordan du ser din fremtid i virksomheden og hvad du kan tilføje hvis de ansætter dig.
Det er en god idé at uddybe de kompetencer du har fået igennem forrige arbejdspladser og uddannelser hvis det vel at mærke er relevant for stillingen. Og lad så dit cv beskrive din arbejdserfaring og din uddannelses baggrund.
Stavekontrol, stavekontrol, stavekontrol!
Når du er færdig med din ansøgning skal du lave en stavekontrol i Word, og så er det også en god idé at få en ven til at læse korrektur. Man ser sjældent sine egne stavefejl og dårlige ordstillinger.
Ved at gøre dette undgår du at gå glip af dit drømmejob som følge af noget der kun gav mening for dig.
100:10:1
Du har sikkert hørt det før: man skal sende 100 ansøgninger af sted for at kunne komme til 10 samtaler og så bliver du tilbudt 1 job. Er der så en grund til at bruge tid på at sende de resterende 90 ansøgninger?
Det er klart at man ikke kan undgå at sende ansøgninger der ikke bærer frugt, men jeg bliver nødt til at indrømme at det er svært at finde 100 jobs som jeg synes er værd at søge.
Du skal derfor fokusere på at finde de stillinger der passer dig perfekt og bruge al din energi på at du bliver kaldt til samtale efter at have læst din ansøgning.
Husk : de vil gerne have at du er den rette til jobbet!
Når du skriver en ansøgning har du formodentlig en idé om at du skal skrive alle de rigtige ting og at der sidder en gruppe alvorlige mennesker der evaluerer din ansøgning og som skal afgøre om du kan komme videre til næste skridt.
Prøv at se det fra en anden vinkel: Når man prøver at besætte en stilling sidder man faktisk med krydsede fingre og håber på at der er en interessant ansøgning der stikker ud fra mængden. Den hvor afsenderen har gjort opmærksom på hvorfor han eller hun vil have jobbet i netop den virksomhed. Den hvor modtageren virkelig kan se at du vil have jobbet og at de ikke er en ud af mange der har modtaget en standard ansøgning – den der giver dem grunden til at vælge dig.
Desværre er det meget sjældent at man får den perfekte ansøgning men man håber og krydser fingre mens man læser de 67 ansøgninger. Og nogle gange er man heldig! Så er der en eller to ansøgninger fra én der virkelig er entusiastisk omkring stillingen. Én der har tænkt over hvad jobbet handler om og hvad virksomheden står for, hvad han eller hun kan give dig og hvad du kan give ham eller hende. De kommer helt sikkert til samtale, for dem vil man nødig gå glip af!
Giv virksomheden en god grund til at vælge netop dig næste gang du skriver en ansøgning!
Held og lykke med jobsøgningen!
