2 Key Account Managers

Arbejdssted: Esbjerg

 

Energisektoren har et enormt fremtidspotentiale og vi er gode til at servicere de største inden for vind, olie og gas.

Har du hvad der skal til for at være med?

C. Breinholt og IAT Base & Energy i Esbjerg søger to stærke Key Account Managers til at udvikle eksisterende kunder og til at realisere en ambitiøs vækststrategi. Som Key Account Manager skal du udvikle eksisterende og nye kunder indenfor primært energisektoren, hvor vi leverer full-service logistikløsninger til bl.a. vindmølleproducenter, olie- og gasindustrien samt internationale elselskaber og developere.  Med reference til direktionen vil du spille en vigtig rolle i forhold til virksomhedens stærke markedsposition, fortsatte vækst og fremtidige forretningsudvikling.

Jobbet

  • Afsøge markedet for nye kundeemner.
  • Analysere kundernes behov og tilbyde de rigtige løsninger.
  • Målrettet, opsøgende salg til strategiske kundeemner.
  • Udvikling af eksisterende kunder og koncepter.
  • Networking i industrien - lokalt og globalt.

Din Profil

  • Solid B2B salgserfaring og dokumenterede resultater.
  • Gode kommunikationsevner på engelsk, dansk og evt. tysk.
  • Holdspiller med vindermentalitet.
  • Gennemslagskraft og vilje til at nå dine mål.
  • Gode sociale kompetencer.
  • Bopæl i Sydvestjylland, og gerne international erfaring.
  • Analytisk, strategisk indsigt og godt begavet.
  • Indsigt i energisektoren og offshore-industrien er en fordel, men ikke et krav.

Du har formentlig en teknisk og/eller kommerciel, mellemlang eller videregående uddannelse. Du har desuden ryggen fri til fleksible arbejdstider, netværksaktiviteter og udlandsrejser.

Du får
En central placering i en industri med store fremtidsperspektiver.

  • Sparring, oplæring og støtte fra dygtige kolleger og ledelse.
  • En god fast løn + attraktiv bonusordning.
  • Pensionsordning og bil eller bilordning.
  • Højt til loftet i en respekteret virksomhed, som du kan være stolt over at repræsentere.

Interesseret?
Spørgsmål til jobbet kan rettes til Ole Kristensen på 40 36 08 76 eller Morten Kamp Knudsen på 20 23 57 28. Ansøgning og CV sendes til Strategikonsulenterne -  info@strategikonsulenterne.dk - som varetager rekrutteringen. Spørgsmål til rekrutteringsprocessen kan rettes til konsulent H.C. Bach Madsen på Tlf. 20 43 08 18.


C. Breinholt og IAT Base & Energy indgår i IAT- koncernen med hovedkontor i Esbjerg. Vi sørger for at personer og udstyr er til rådighed på offshore-installationerne i Nordsøen og at danske vindmøller og varer leveres til destinationer over hele verden. I vores logistikydelser indgår indkøb, opbevaring, håndtering og transport med skib, fly, bil og helikopter. Vi tilbyder desuden en stadig bredere vifte af supplerende ydelser. Herunder salg og udlejning af havneterminaler og kontorer, boreudstyr og materiel, samt agenturer på en række produkter. Se meget mere på
www.iat.dk
Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.