AC'ere med interesse for styring og forretningsudvikling

Arbejdssted: Borgervænget 7 dk-2100 København Ø

 

Hvis du har lyst til at udvikle og understøtte den strategiske styring af Region Hovedstadens nye It, Medico og Telefoni-virksomhed har vi et spændende og udfordrende job til dig.

Region Hovedstaden har i januar 2012 etableret Danmarks største offentlige It, Medico og Telefoni virksomhed, IMT. Virksomheden har ansvaret for anskaffelse, vedligeholdelse, drift og udvikling af al it, medicoteknik og telefoni i Region Hovedstaden. IMT skal servicere regionens 9 hospitaler, 5 tværgående virksomheder og 8 stabe, i alt ca. 38.000 ansatte. Vi vil i 2012 være i en opbygningsfase, hvor bl.a. fundamentet for den samlede styring af virksomheden skal opbygges.

Vi søger derfor dygtige medarbejdere med stærke styringskompetencer og stort engagement, som ved hvad styring og kvalitet betyder i en stor offentlig it-virksomhed.

Organisatorisk vil du blive tilknyttet sektionen for Styring & Kvalitet. Sektionen har det overordnede ansvar for at sikre styringsinformation til IMT´s ledelse og for at sikre og dokumentere IMT´s forretningsudvikling. Endvidere fungerer sektionen som kompetencecenter inden for informationssikkerhed og løbende forbedringer, herunder både proces- og leverancekvalitet (fx Lean og Six Sigma).

Sektionen er placeret i Administrationen, men du vil få en bred kontaktflade til ledelse og medarbejdere i hele organisationen.

Du kan læse mere om IMT-virksomheden her

Dine opgaver og udfordringer:
Dine konkrete opgaver vil blive fastlagt ud fra dine kompetencer og interesser, men vil være inden for følgende kategorier:

  • Mål- og resultatformulering og styring (samt koncept herfor)
  • Koncept for og udarbejdelse af årsrapporter
  • Udarbejdelse af analyser, herunder budget- og effektiviseringsanalyser mv.
  • Koncept for og udarbejdelse af samlet ledelsesinformation
  • Strategiforløb og -formulering
  • Opgaver og koncepter vedr. forretningsudvikling

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med kvalitetsfunktionen, som også er placeret i sektionen, så alt efter dine kompetencer vil du også få mulighed for at indgå i arbejdet procesanalyse, -design og -optimering, KPI formulering og opfølgning mv.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du:

  • har en akademisk samfundsfaglig uddannelse el. lign.
  • er resultatorienteret og struktureret med god procesforståelse
  • har stærke analytiske evner
  • har gode kommunikative evner, skriftligt som mundtligt
  • er energisk og god til at samarbejde
  • er serviceorienteret både over for kolleger og samarbejdspartnere
  • har kendskab til eller erfaring med projektledelse og projektarbejde

Desuden må du gerne have:

  • erfaring fra en politisk ledet organisation og/eller it-virksomhed
  • kendskab til it, Lean og Six Sigma

Vi tilbyder

  • Et spændende job i en ny stor fusioneret virksomhed
  • Muligheden for selv at præge en ny fælles kultur og skabe en arbejdsplads, som lever op til de forventninger og krav, der er i dag til it service
  • Deltage i en stor forandrings- og udviklingsproces i Danmarks største offentlige it, medico og telefoni virksomhed med mere end 600 ansatte
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling

Yderligere oplysninger:
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen besættes efter gældende overenskomst.

Ansættelsessted:
Borgervænget 7, 2100 København Ø
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Anders Thomsen, 24 89 81 31, anders.bo.thomsen@regionh.dk

Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning via dette link: Ansøg stilling senest kl. 12.00, mandag den 20. februar 2012.

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 8 eller 9


IMT er Region Hovedstadens nye virksomhed med 650 engagerede medarbejdere, som sørger for udvikling, implementering, drift og løbende servicering af regionens it-systemer, medicoteknik og telefoni til regionens 40.000 medarbejdere og ti hospitaler.
Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.