Alsidig Hardware/software ingeniør
CB SVENDSEN A/S, som er en førende virksomhed inden for elektronikudvikling og produktion, søger en alsidig HW/SW ingeniør til udviklingsafdelingen, som beskæftiger 6 medarbejdere med udvikling af produkter, der bl.a. omfatter wireless udstyr, GSM, Ethernet, fjernaflæsningsudstyr til energisektoren og industrielt elektronisk udstyr samt power supplies.
Kvalifikationer:
- Du har erfaring med C/C++ til embedded løsninger.
- Du har erfaring med Visual basic.
- Du må gerne have kendskab til Orcad diagramtegning.
- Du har erfaring med digital og analog kredsløbsteknik til embedded løsninger.
- Du er ingeniør eller har tilsvarende uddannelse med nogle års erfaring.
- Du har gode samarbejdsevner og er initiativrig.
- Du må gerne have lyst til at have direkte kundekontakt og projektledelse.
Vi tilbyder:
- Et spændende og alsidigt job, hvor du vil komme til at samarbejde med et dynamisk team af udviklings- og produktionsmedarbejdere i et uformelt miljø.
- Rige muligheder for personlig udvikling.
- Stort indhold af faglige udfordringer med mangeartede opgaver.
- Stor grad af frihed til at præge dit arbejde og løsningerne af opgaverne.
- Pensions- og forsikringsordninger.
Hvem er vi:
CB SVENDSEN A/S er en udviklings- og produktionsvirksomhed beliggende i Værløse. En stor del af produktionen foregår hos underleverandører i Polen. De fleste udviklings- og produktionsopgaver udføres for kunder inden for forsvaret, den maritime og industrielle sektor samt telekommunikation. Firmaet har et eget produktprogram inden for fjernaflæsning af energimålere. Et område, der er i hastig udvikling. Ca. 30% af omsætningen eksporteres.
CB SVENDSEN A/S beskæftiger ca. 50 medarbejdere i Værløse.
Kontaktperson:
Såfremt du ønsker at høre mere om jobbet bedes du kontakte adm. Dir. Carsten Svendsen på
tlf. 44 48 52 86.
Send venligst din ansøgning via dette link
CB SVENDSEN A/S,
Kirke Værløsevej 22,
3500 Værløse
Tlf.: 44 48 52 86
http://www.cb-svendsen.dk/
Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.