Atea er Microsoft guld partner på Unified Communications i både Communications og Voice.
Vi har travlt, og søger derfor konsulenter som er i stand til at planlægge, designe, implementere, integrere og fejlsøge på Microsoft Unified Communications teknologier.
Vi søger flere Unified Communications specialister indenfor Microsoft Communications og Voice i hele landet.
Unified Communications afdelingen består af 40 fagspecialister, herunder højt certificerede konsulenter, der hver dag yder rådgivning og sparring samt implementering af Unified Communications løsninger ved vores kunder.
Ateas kunder repræsenterer et bredt udsnit af dansk erhvervsliv og offentlige institutioner, fra de mindste til nogle af Danmarks absolut største. Kendetegnende for dem er, at de har valgt Atea, fordi de ønsker en fleksibel, dynamisk, uafhængig og betroet samarbejdspartner, der formår at understøtte deres strategi i takt med dens udvikling og eksekvering.
Stillingen
Som Microsoft unified communications konsulent får du ansvaret for at behovsafdække, planlægge, designe og implementere løsninger baseret på Lync og/eller Exchange. Herunder kommer integration til andre UC infrastrukturer, for eksempel Cisco/Tandberg og Polycom. Dine kvalifikationer er ikke nødvendigvis indenfor både Lync og Exchange. Vi sørger for den nødvendige uddannelse. Har du derfor en baggrund i IPT verdenen hører vi gerne fra dig.
Af øvrige opgaver kan blandt andet nævnes:
- faglig sparring med kolleger
- pre-salgs opgaver
- være aktiv og arbejde i virtuelle tværorganisatoriske teams indenfor forretningsområdet og tilsikre højt engagement i disse
- evaluere nye leverandører og produktområder
Jobbet kræver et særdeles højt drive og stor selvstændighed i et travlt miljø, hvor det forventes, at man anvender sine evner som problemløser, analytiker og inspirator ved at kunne se nye veje/alternativer, såvel eksternt som internt.
Din profil
Vi søger konsulenter med erfaring fra ét eller flere af nedenstående områder:
- Microsoft Exchange (2003/2007/2010)
- Microsoft Lync (OCS/Lync) og tilhørende infrastruktur som for eksempel omstillings- og callcentre
- Voice infrastruktur, herunder mobilnet og integration, ISDN, PSTN, SIP, PBX og Gatewayes samt LAN og WAN
- Komplementære produkter, som Cisoc/Tandberg, Polycom, Jabra mv.
Kvalifikationer
Du har en relevant baggrund kombineret med flere års erfaring som konsulent. Din baggrund kan have udgangspunkt i både telefoni- og infrastrukturverdenen.
Som person er du initiativrig, udadvendt, struktureret og resultatorienteret samt forandringsparat. Du ønsker at få ansvar og tager det gerne. Du er teamplayer og trives i en projektorienteret organisation, og du ser udfordringer som en mulighed for at vokse fagligt og personligt. Derudover er du kreativ og ser nye forretningsmuligheder hvor du kan bidrage til værdiskabelser internt, men også strategisk for kunderne . Foruden gode samarbejdsevner skal du kunne formidle tanker og ideer både mundtligt og skriftligt, herunder beherske engelsk i skrift og tale. Jobbet stiller store krav til din evne til at bevare overblikket, og samtidig sikre et højt momentum og kvalitetsniveau samt overholde tidsplaner.
Atea som arbejdsplads
Vi er et hus med uformel omgangstone og en flad organisationsstruktur. Vi lægger stor vægt på at være åbne, ærlige og direkte og forventer naturligvis det samme af vores medarbejdere. Derudover lægger vi også stor vægt på, at vores arbejdsdag frem for alt er sjov. Vi laver en masse sociale aktiviteter på tværs af organisationen for eksempel sommerfest, julefrokost, medarbejder Kick Off, teaterforestillinger og sportsaktiviteter.
Vi tilbyder alle medarbejder fleksible personalegoder i form af pensionsordning, sundhedsforsikring, valgmuligheder på pc og mobiltelefon, avis- og massageordning og en masse andre interessante ting. Du bliver en del af en succesfuld it-virksomhed, hvor du er omgivet af erfarne, dygtige og inspirerende kollegaer.
Vi håber, at du har lyst til at blive vores nye kollega og ser frem til at høre fra dig!
Yderligere information
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Konsulentchef Thomas Krag på +45 3078 0970 eller thomas.krag@atea.dk
Send din ansøgning med CV senest den 15.februar 2011. Vi gør opmærksom på at kandidater indkaldes løbende.
Ansøg online via dette link
Læs mere om Atea på Atea.com og Atea.dk, Ateatv.dk og besøg Atea.dk på Twitter