Atos IT Solutions and Services søger en Lead Change Manager

Arbejdssted: Taastrup

 

Jobbet som Lead Change Manager:
Stillingen som Lead Change Manager består af to roller Process Owner og Change Manager. Som Process Owner vil du være ansvarlig for den overordnede Change Management proces i vores Globale Business Unit. Det betyder blandt andet, at du vil være ansvarlig for at implementere Change Management processen på tværs af 5 lande, og at du vil være med til at definere og dokumentere Change Management processen. Desuden forventes du at igangsætte forbedringstiltag, sikre forankring af processen, internt såvel som eksternt, samt deltage i tilbuds- og transitions projekter.

Rollen som Change Manager vil indeholde en række administrative opgaver såsom at kvalitetssikre indkommende ændringsønsker (RFC'er), og du forventes at udrede, planlægge og bemande ændringerne. Jobbet som Change Manager omfatter en del kundekontakt, da du løbende er i dialog med kundernes ændringsansvarlige, og har ansvaret for at afholde regelmæssige møder med kunderne.

Din profil:
Som Lead Change Manager motiveres du af at kombinere din teoretiske viden omkring ITIL med din praktiske tilgang til implementering af processer. Du motiveres af at koordinere og tilrettelægge andres arbejde og du kan stille krav til dem, som skal have udført ændringen, og dem som udfører ændringen. Arbejdsopgaverne er udfordrende og forskelligartede, da du forventes at håndtere mange ændringer hos forskellige kunder på samme tid. Det er således vigtigt, at du kan holde hovedet koldt og bevare overblikket. Det er dit ansvar, at ændringer gennemføres som aftalt, og derfor er det vigtigt at have en god indsigt i egen organisation, så du ved, hvor du kan finde de ressourcer, som skal til for at løse en given opgave.

Det er en fordel, hvis du har en teknisk baggrund og i besiddelse af forretningsmæssig forståelse, da en Change Manager skal kunne tale samme sprog som teknikere og eksperter, og kunne lede disse uden at begrave sig i detaljer. I begge roller vil du få en bred kontaktflade internt i Atos, hvilket stiller store krav til dine samarbejds- og kommunikationsevner.

Det er et krav, at du er ITIL foundation certificeret og en fordel, hvis du har en eller flere ITIL intermediate certificeringer. Du kommer fra en lignende stilling som Proces Owner, Change Manager eller Projektleder. Af uddannelse har du gerne en lang eller mellemlang videregående uddannelse indenfor IT, økonomi, ledelse, naturvidenskab eksempelvis Ingeniør, Cand. merc. It eller HD.

Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer.

Vi prioriterer ansvarlighed for vores medarbejderes sundhed og trivsel, og vi tilbyder flere medarbejdergoder. Vi har desuden favorable pensionsforhold med helbredssikring, og vi arbejder med work-life balance for at skabe fleksible arbejdsforhold.
Ansættelsesforholdene vil modsvare jobbets krav og kandidatens baggrund.

Om Atos
Atos er en international IT-servicevirksomhed med en årlig omsætning på € 8,7 milliarder og 74.500 medarbejdere - heraf 200 i Danmark. Vi har kunder i hele verden og leverer high-tech transactional services, rådgivning, system integration og managed services.
Vores ekspertise dækker en bred vifte af specialer, og vi søger altid nye muligheder og innovationer. Vi tilstræber at gå forrest med et godt eksempel for at optimere vores service til vores samarbejdspartnere og kunder. Læs mere om os på http://dk.atos.net/da-dk/.

Er du interesseret?
Send din ansøgning til HR Partner Louise Understrup: louise.understrup@atos.net
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Joel Andreé Andersen på: joel.a.andersen@atos.net. Vi indkalder løbende til samtale.

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.