Om virksomheden:
Tetra Pak CPS A/S er en del af den overordnede Tetra Pak koncern. Tetra Pak Koncernen har i alt 22.000 medarbejdere i 150 lande og fokuserer på markeder og segmenter, hvor virksomheden kan være markedsleder og tilbyde kunderne løsninger af høj kvalitet.
Tetra Pak koncernen arbejder globalt sammen med sine kunder om at udvikle, producere og markedsføre proces-, emballerings- og distributionssystemer, der forarbejder flydende levnedsmidler, såsom mælk, ost, pulver, is-creme og juice. Se mere på: http://www.tetrapak.com/
Tetra Pak CPS A/S DK, der ligger i Højbjerg ved Århus, er koncernens produktcenter for membranfiltrerings-teknologi til levnedsmiddelindustrien samt fremstilling af oste udstyr og linjer.
Afdelingen, der har en stor ekspertise og et inspirerende miljø, søger en ny automationsansvarlig, der skal være med til at levere og udvikle de løsninger, som leveres til kunderne.
Stillingen:
Med reference til Technical Manager i Højbjerg ved Århus, vil dine daglige opgaver bl.a. være følgende:
- Teamleder for 2 dedikerede medarbejdere i automationsafdelingen
- Projektstyring/afklaring af projektspecifikationer med salgsafdeling og kunder samt koordinering med andre projektdeltagere
- Udarbejdelse af el/styre-tavler og pulte til produktionsoplæg
- Konfigurering, programmering og test af applikationsprogrammer til PLC, og interfaceenheder
- El/automations support til teknikere under opstart
- Budgetansvarlig
- Kontakt til underleverandører
- Support og sparing til kunder
Du må påregne nogen rejseaktivitet ca. 40-60 rejsedage pr. år - hovedsageligt som site-support på el- og softwaresiden til opstartsteknikere samt ordreafklaring hos kunder.
Faglige kvalifikationer:
Du har en håndværksmæssig baggrund, og har efterfølgende gennemført en relevant teoretisk uddannelse inden for el og automation. Det er vigtigt, at du har praktisk faglig erfaring med ovenstående opgaver. Måske har du også erfaring som leder, vigtigst er det, at du har interessen og evner at lede og motivere andre. Du er vant til at begå dig i en kompleks og projektstyret organisation, og du trives med det internationale perspektiv. Dine daglige udfordringer vil være et miks af rutine- og udviklingsopgaver. Vi foretrækker kandidater med solid erfaring med PLC styringerne Siemens S7 og gerne Allen Bradley, ligesom det forventes, at du har erfaring inden for overordnede kommunikations systemer (ethernet, profibus osv.)
Endvidere foretrækkes det, at du har erfaring fra fødevarebranchen, - dog ikke et krav.
Du begår dig ubesværet på engelsk i skrift og tale.
Personlige kvalifikationer:
Du er løsnings- og resultatorienteret, og har altid øje for løbende forbedringer. Du har et godt drive og går gerne forrest. Du bidrager med et godt humør og engagerer dig positivt i dine omgivelser. Da du får en meget stor berøringsflade såvel internt som eksternt, vægtes det højt, at du er en udpræget teamplayer. Du er fleksibel og er god til at tænke ud af "boksen".
Virksomheden tilbyder dig:
En spændende og udfordrende stilling hvor du får et selvstændigt ansvar. For den rette kandidat vil der på sigt kunne være udviklingsmuligheder. Desuden tilbyder Tetra Pak CPS kantine- og frugtordning, pension og sundhedsordning, motionsrum mv.
Finder du ovenstående interessant, og kan du se dig selv i jobbet, ser vi frem til at modtage din ansøgning gerne hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Bettina Askjær på tlf. 2554 0001eller på mailto:bea@friends.dk
Vil du søge stillingen, som har index nr. 7042 så klik på dette link.