Business Consultant med udviklerbaggrund
Vores kunde Aventor er en dansk it-virksomhed som specialiserer sig inden for it-optimering og service-management.
Som led i en spændende udviklingssproces, søges en konsulent med talent for kundekontakt og formidling, samt gerne med en baggrund, som Java udvikler.
Om stillingen
Dine primære arbejdsopgaver bliver implementering, konfigurering, undervisning samt programmering. Opgaverne løses også på Aventors egen adresse, men størstedelen af tiden foregår hos kunderne og på vejen dertil.
Profil
- Du har en baggrund med fokus på it og procesoptimering
- Du har programmeringserfaring med Java. Har du desuden kendskab til VB6, ASP, eller .NET, er det en fordel
- Du har en god forståelse for arbejdsprocesser, samt en evne til at visualisere muligheder for kunder
- Du har drive, arbejder selvstændigt og holder af tiden på landevejene
Udover ovenstående trives du i et uformelt arbejdsmiljø med en ledelse, som uddelegerer ansvar og opgaver.
Du tilbydes
En spændende arbejdsplads præget af høj faglig stolthed. Der er plads til faglig udvikling og sparring med din leder og andre kolleger. Fast ansættelse med løn, der matcher dine kvalifikationer. Stor opbakning fra udviklingschefen og den øvrige ledergruppe, der sikrer bedst muligt grundlag for succes.
Ansøg stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Jacob Bjerrehuus fra Moment, som varetager rekrutteringen på tlf. 33 43 26 35.
Send os dit cv og ansøgning online via dette link
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, gerne til start ultimo januar. Vi indkalder kandidater løbende ind til samtale. Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Moment Professionals
Moment Professionals er et rekrutteringsbureau med speciale i kandidater med en videregående uddannelse. Vi rekrutterer specialist - og lederstillinger til attraktive virksomheder i hele landet. Moment Professionals er en del af Moment A/S, som også omfatter et vikarburau for studerende og et talent-netværk med dygtige universitetsstuderende.
Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.