Business Intelligence Udvikler

Arbejdssted: København

 

Er du kvalitetsbevidst, har du mod og drive og deler du vores passion for at tilføre værdi til vores kunder, så kan du være den person, der fortsat skal være med til at styrke vores succes og dermed gøre en forskel for både vores kunder og Knowledge Cube.

Vores Business Intelligence(BI) løsninger anvendes i dag af en række store og velkendte mærkevareleverandører. Kundesegmentet er blandt de førende virksomheder indenfor forskellige brancher - primært leverandører til dagligvarehandelen, og bruges i mere end 40 lande. Vi står overfor at skulle skalere vores løsning til at dække endnu flere lande og brugere og søger derfor en ambitiøs BI Udvikler.

Vores BI afdeling består af et velfungerende team på 12 personer placeret i København og Barcelona, som prioriterer og leverer kvalitet ud over det sædvanlige i et positivt arbejdsmiljø. Vi har stor erfaring med etableringen af BI løsninger der samler data på tværs af organisationen for herigennem at forbedre effektiviteten ved at gøre brugerne i stand til at få de informationer de har behov for, hurtigt og effektivt.

Vi søger en dygtig og erfaren BI Udvikler til at servicere vores kunder og præge udviklingen af vores løsninger.

Erfaring med flere af følgende vil være et krav:

  • Kobling ml. forretning og teknologi
  • Implementering af BI løsninger
  • Integration Services (SSIS)
  • Reporting Services (SSRS)
  • Analysis Services (SSAS)
  • SharePoint
  • PowerPivot
  • Power View
  • Excel
  • SQL Azure

Du har endvidere været vant til at lave slutbruger rapporter og har udpræget flair for at arbejde med og forholde dig til tal, herunder at få dem fremstillet på en præcis og brugervenlig måde.

Din uddannelsesmæssige baggrund er en relevant videregående uddannelse og du kommer enten fra en lignende stilling, eller er i dag controller eller systemudvikler der har lysten og forudsætningerne for at bevæge dig i BI retningen.

Ambitioner om noget stort
Personligt er du struktureret, pligtopfyldende, løsningsorienteret, og en udpræget team player. Du besidder en god portion energi, og trives i et hektisk miljø med mange opgaver og kommer altid i mål med dine opgaver til tiden.

Du evner hurtigt at trække essensen ud af selv komplekse problemstilling, og kan omsætte forretningsmæssige behov til tekniske løsninger af høj kvalitet, hvoraf klar kommunikation ligesom gode samarbejdsevner er en væsentlig forudsætning.

Du tilbydes en karriere i en dynamisk virksomhed, hvor humor og en uformel omgangstone bidrager til et inspirerende miljø. Du kommer til at udføre jobbet i et udfordrende miljø med kompetente og ambitiøse kolleger, hvor der er rig mulighed for at præge jobbet og dagligdagen. Vi kan garantere dig, at du bliver udviklet, både personligt og fagligt, da vi selv er i konstant udvikling for at kunne være på forkant med hvad kunderne ønsker. Endelig kan vi garantere dig en fantastisk udsigt og beliggenhed, da vi har kontor i de nye SEB bygninger i Bernstorffsgade. Hvis du vil vide mere kan du kontakte HR Konsulent Frederik Lysgaard Vind på 24 52 46 74.

Send din ansøgning via dette link  


Knowledge Cube Retail Solutions er en del af det succesfulde it-konsulentfirma Knowledge Cube A/S med speciale i Microsoft .Net-løsninger, webservices samt arkitektur og design af web- og integrationsløsninger. Vi satser hårdt på at tilbyde en unik arbejdsplads og ditto udviklingsmuligheder. Hos os skal du ikke bare trives - du skal stortrives. Derfor får du ikke bare masser af indflydelse og ansvar. Du får også en jævn strøm af udfordrende opgaver, som løses i teamwork med alle de andre entusiastiske, halvskøre og dybt begavede individualister, vi har ansat. Selv om vi har travlt, har vi stor respekt for balancen mellem arbejde og privatliv. Derfor er fleksible arbejdsvilkår en naturlig del af din hverdag - alt sammen i en atmosfære, der både er uformel, åben og humoristisk.

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.