CRM Konsulent søges til NORRIQ i Glostrup

Arbejdssted: Glostrup

 

CRM konsulent med ansvar for implementering og udvikling af Microsoft CRM og xRM løsninger hos vores mange kunder søges til NORRIQ i Glostrup.

Ansvarsområder
Du varetager primært den tekniske arkitekturrådgivning omkring udvikling og implementering af CRM/xRM løsningerne. Både CRMonline løsninger og on-premise. Du udvikler og tilpasser CRM løsningerne hos vores kunder i tæt samarbejde med vores CRM forretningskonsulenter.

Om dig
Du har drive og entusiasme, som du giver videre i det tætte samarbejde med kunder og kollegaer. Du arbejder ofte selvstændigt og er god til parallelt at samarbejde med andre i teamet. Struktur og systematik ligger naturligt for dig, og du lægger vægt på altid at levere høj kvalitet og service. Du insisterer på at levere resultater, og det generer dig ikke at blive målt på dem. Tværtimod, faktisk.

Du har passion for Microsofts teknologi og har været i stand til også i dit nuværende job løbende at tilegne og opbygge din viden på området. Dine kolleger har respekt for din høje indlæringshastighed og evne til at anvende den konstruktivt i løsningsdesign og problemløsning.

Dine kvalifikationer:
Som CRM konsulent forventes du at have minimum 2-4 års relevant erhvervserfaring.
Dine tekniske CRM kompetencer er på højt niveau, og du brænder for at skabe værdi for kunderne.

Du behersker følgende MS teknologier: 
CRM Server minimum 2 versioner
.Net, SQL
Excel, Reporting Services
SOA, Webservices '
Workloads: Skalerbarhed, redundans, performance

Det vil være en stor fordel - hvis du også har kendskab til:
SCRIBE
SharePoint
ERP (Microsoft Dynamics NAV evt. C5)

Om os
NORRIQ er Danmarks største forhandler af Microsoft Dynamics NAV og C5, men tilbyder en bred vifte af ydelser inden for e-Business, Business Intelligence, CRM, SharePoint, infrastruktur, hosting, outsourcing og projektledelse.

Du vil blive en del af et CRM-team, der er fast tilknyttet NORRIQ i Glostrup. Men da vi er en landdækkende organisation, vil der også være mulighed for spændende arbejdsopgaver med kolleger fra andre regioner samt med kolleger fra vores kontorer i Belgien og Holland.

NORRIQ er en dynamisk og resultatorienteret virksomhed. Vores dagligdag er præget af stor frihed med medfølgende ansvar. Vi arbejder sammen om at nå vores mål, og udover at få fast løn vil du også indgå i en bonusordning.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Business Performance Manager for CRM, Jakob Hartmann Mørch på 4132 1035 eller på mail: jhm@norriq.com

Send din ansøgning og CV til personale@norriq.dk. Stillingen skal besættes hurtigst muligt, og ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.