CSC Scandihealth er CSC's europæiske kompetencecenter for udvikling af IT- løsninger til sundhedssektoren.
Til vores testafdeling i CSC Clinical Suite søger vi to erfarne testere, der er i stand til at gennemføre en testanalyse af hvad der skal testes, efterfølgende designe de enkelte testcases og fastlægge behov for testdata, samt forestå eksekvering, fejlrapportering og gentest efter fejlrettelser.
Du bliver en del af et stærkt team i en organisation, hvor test er en vigtig og integreret del af det samlede projekt, og hvor samarbejdet med alle dele af projektet er velfungerende og bygger på gensidig respekt.
Din profil
Vi forventer, at du har minimum tre års erfaring indenfor test. Vi anvender Quality Center i udstrakt grad og forventer at du har minimum to års erfaring med dette eller et tilsvarende værktøj.
Du er naturligvis ISEB/ISTQB certificeret.
Det er naturligt for dig at søge indflydelse på din arbejdssituation såvel som for dine omgivelser. Du har evnen til at omsætte planer til praksis og sikre fremdrift i opgaveløsningen.
Du har analytisk sans og forstår at omsætte forretningskrav og design til effektive testcases.
Du er udadvendt, opsøgende, proaktiv har sans for kvalitet og tager ansvar for opgaverne. Du ved at gennem samarbejde og teamwork bliver opgaveløsningen og i sidste ende kvaliteten af systemudviklingen bedst.
Vi forventer, at du har en it-mæssig baggrund med minimum en kortere videregående uddannelse.
Al dokumentation udarbejdes på engelsk og vi er ofte i direkte dialog med vores afdeling i Indien, hvilket kræver at du behersker engelsk i skrift og tale.
Vi tilbyder
Et spændende udfordrende job, hvor du har stor indflydelse på dagligdagen og løsningen af opgaver, hvor udvikling af vores testfaglige kompetencer er i højsædet og hvor testområdet anerkendes og gives plads.
Du får en grundig introduktion til sundhedsdomænet og uddannelse i vores systemer, en travl og udviklende hverdag, kompetenceudviklingsplaner for den enkelte medarbejder og tilhørende udviklingssamtaler.
CSC er en international koncern med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi tilbyder attraktive vilkår og fleksible lønvilkår. Vi har et godt arbejdsmiljø med en uformel tone, og vi tror på lige muligheder og fleksibel arbejdstid.
Desuden har vi bl.a. en god kantineordning, fem ugers ferie, fem ferie-fridage, personaleforening med fx sociale arrangementer, sportsklubber og feriehuse.
Lidt mere om CSC
CSC Scandihealth A/S er udnævnt til CSC's europæiske Healthcare Solution Center, og udvikler og leverer elektroniske patientjournaler og løsninger til hospitalsinformation, klinisk kvalitet og omsorg, sundhed og social i kommunerne. CSC Scandihealth har leveret sundheds-IT siden 1972 og opbygget et enestående produktsortiment og en unik viden om sundhedssektoren.
Kontakt
Er du interesseret eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Test Manager Karsten Kaavé, CSC Clinical Suite telefon 36145171 eller 29235171.
Send din ansøgning pr. mail til sc-job@csc.com:
CSC Scandihealth A/S
Att.: HR
P.O. Pedersens Vej 2
8200 Århus N
Tiltrædelse ønskes snarest muligt.
Ansøgningsfrist er 20. september 2010.