Er du en af de bedste integrationskonsulenter herhjemme, som har både forretningsforståelse og teknisk indsigt? Har du lyst til nye udfordringer og et arbejde med komplekse,
forretningskritiske it-projekter for store danske virksomheder? Så bliv en del af Verticas integrationsteam i Århus.
Vil du ha' spændende udfordringer? Værsgo:
Som integrationskonsulent hos Vertica kommer du til at arbejde med opgaver, som har afgørende betydning for vores kunders forretning.
Du hjælper med at:
- Finde nye løsninger på lange, tunge og fejlbehæftede processer
- Afhjælpe ressourcekrævende manuel vedligeholdelse af data på tværs af systemer
- Gøre flytning af store datamængder mellem systemer lettere
- Analysere og optimere ineffektive informationsflows og samarbejde med eksterne partnere
Dit arbejdsområde bliver at udvikle og optimere performancekritiske integrationer til systemer internt hos kunden eller mellem kunden og eksterne leverandører.
Du er også med til at sætte kursen for vores integrationsteam, og du coacher og rådgiver nyuddannede kollegaer.
Du vil bl.a. komme til at arbejde med BizTalk Server, XML, XSLT, Windows Communication Foundation, EDIFACT og .NET.
Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
Som integrationskonsulent får du både udfordret din forretningssans og analytiske evner, og du vil blive en endnu bedre teknikker. Du vil nemlig blive udfordret på spændende projekter hver eneste dag, hvor du gør en afgørende forskel for vores kunders forretning.
Du kommer til at sparre med andre erfarne integrationskonsulenter, og du får løbende mulighed for videreuddannelse i form af selvstudie, kurser og certificeringer.
Du får naturligvis en god, fast løn som matcher dine kvalifikationer, ligesom du får en attraktiv pensionsordning og sygdomsforsikring.
Hvem er du?
Du er en forretningsorienteret teknikker eller en teknisk forretningskonsulent, som brænder for it-integration i en sådan grad, at omgivelserne kan mærke det.
Du anerkender vigtigheden af at have teorien og de tekniske egenskaber på plads, og du er samtidig klar over at succes i it-projekter er afhængig af menneskerne bag løsningerne. Derfor er du heller ikke bange for at udfordre andres meninger, ligesom du selv sætter stor pris på at blive udfordret.
Måske er din vej ind i it-integration gået igennem udvikling af webløsninger, CMS, portaler eller e-handel. Dette, og generel erfaring med udvikling på .NET platformen herunder også XML og XSLT, er kun en fordel.
Du har lyst til at arbejde tæt sammen med vores kunder ofte on location for at finde frem til kernen i deres problem, og du sætter en ære i altid at levere den absolut bedste løsning.
Dine kommende kollegaer
Vertica er en højt specialiseret virksomhed med 40 medarbejdere på kontorer i hjertet af Århus og København. Vores kunder tæller nogle af de største og mest spændende referencer i Danmark inden for it-integration, e-handel og online forretning.
Som en del af vores integrationsteam bliver du en del af et ungt og dynamisk miljø af fagligt højt kvalificerede og engagerede kolleger. Engagementet viser sig både i det professionelle arbejde, men også når det gælder communitiet. F.eks. spiller flere af Verticas medarbejdere aktive roller i brugergrupper i Jylland og Sjælland og deltager i open-source projekter og tech-talks.
Flere Vertica medarbejdere blogger. På vores fælles firmablog kan du lære flere af vores kollegaer bedre at kende.
Vi er en humørfyldt og uformel organisation med en flad struktur, hvor alle i høj grad har mulighed for at påvirke deres egen hverdag. Vi holder løbende sociale arrangementer ligesom vores medarbejdere tit tager initiativ til alt fra fodboldkampe, konkurrencer og socialt og fagligt samvær.
Vil du rykke videre med os?
Vi afholder løbende samtaler så send din ansøgning og andet relevant materiale til job@vertica.dk.
Du er også velkommen til at kontakte Sune Hansen på telefon 88 88 61 82 eller e-mail sdh@vertica.dk, hvis du vil høre mere om virksomheden eller stillingen.
Du kan også læse mere om os på vores website.