Konsulenthuset ballisager a/s søger på vegne af ETI A/S, Nørresundby
Database udvikler
Vil du udfordres på MS SQL Server og arbejde med ekstreme databaser der størrelsesmæssigt ligger i top 50 på verdensplan?
Optimering af ekstremt store databasesystemer er
hovedoverskriften på denne opgave. Sammen med højt kvalificerede kolleger vil du deltage i videreudvikling og ikke mindst tuning, skalering og tilpasning af løsninger. Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:
- Design og udvikling af stored procedures, tabeller, jobs m.m. til Microsoft SQL databaser
- Tuning og performance optimering af Microsoft SQL databaser.
- Sparring med kolleger om nyudvikling og forbedringer
- Deltagelse i arbejdsgrupper omkring dataanalyse
De distribuerede databaseløsninger anvendes i forskellige sammenhænge og størrelser sammen med en række andre produkter udviklet i virksomheden. Det er derfor vigtigt, at du er i stand til at analysere og vurdere behov for tilpasninger og du er god til at kommunikere dine budskaber til dine kolleger.
Klar til ekspertteamet?
Det fordrer, at du har en relevant videregående uddannelse, f.eks. datalog eller softwareingeniør med minimum 3-5 års erfaring - måske er du allerede ekspert i MS SQL og T-SQL. Erfaring med udvikling, tuning, drift og vedligehold af større databasesystemer, f.eks. fra en rolle som databaseadministrator, vil vægte positivt. Kendskab til .NET teknologier er ligeledes et plus. Du behersker dansk og engelsk flydende i både skrift og tale.
Du er en stærk holdspiller med gode kommunikationsevner som trives med en stor berøringsflade til de interne udviklingsteams. Ambitionerne om at levere det ekstraordinære og en lyst til kontinuerligt at lære nyt er et tydelige kendetegn ved dig. Du arbejder målrettet, vedholdende og med en positiv attitude, derfor er du en efterspurgt og populær ressource. Som person har du en fleksibel indstilling og kan være med når det går stærkt.
Du finder ikke en udfordring i DK inden for databasesystemer, der kan matche denne! Vi tør godt sige, at du har udsigt til at arbejde med højt avancerede systemer, der kræver det ypperste af systemerne - og det ypperste af databaseteamet. Du får helt ekstraordinære muligheder for personlig kompetenceopbygning i en virksomhed, der sætter pris på dig.
Send din ansøgning i dag. Vi holder samtaler løbende, så mail CV og ansøgning mærket "Database Udvikler" til job@ballisager.com
Den ultimativt bedste løsning - det er det ønske, mange af virksomhedens kunder har. Kundernes behov og krav ligger ofte på det alleryderste af den teknologiske forkant. Virksomheden har derfor en betydelig udviklingskapacitet og beskæftiger mange dygtige medarbejdere. Der er konstant fokus på innovation, både idemæssigt, teknologisk og kommunikationsmæssigt. Et job i denne organisation vil give dig en personlig og faglig udviklingsmulighed, som du sjældent vil finde magen til.
Læs mere om virksomheden på http://www.etiglobal.net/