Digital Projektleder med teknisk baggrund

Arbejdssted: Ishøj

 

Gain Online søger en erfaren og ambitiøs projektleder til webprojekter

Som Gain Online nye projektleder får du ansvar for at styre vores webprojekter fra A til Z - fra foranalyse til klarmelding.

Dit arbejde indebærer tæt dialog med vores digitale specialister og kundeansvarlige, således at leverancerne altid har den bedst mulige kvalitet. Du skal være med til at motivere dine kolleger til altid at yde deres bedste.

Du får en stor frihedsgrad under ansvar til udførelse af jobbet og det kræver derfor, at du både kan arbejde selvstændigt og som en del af et team. Din rolle i teamet vil desuden være at fungere som teknisk orienteret sparringspartner til teamet og Gain Group's øvrige projektledere og account managere.

Da alt vores arbejde baseres på et solidt analytisk fundament, skal du også have forståelse for online forretningsoptimering. Du skal være med til at sikre en tæt dialog med vores kunder og være med til at udbygge kundeforholdet.

Du kan...

  • Projektstyre større webprojekter - Corporate websites og e-handelsløsninger
  • Afholde workshop og udarbejde webstrategi og kravspecifikation
  • Udvikle informationsarkitektur
  • Stå for brief af grafiker og udarbejdelse af wireframes og detailspecifikation
  • Rådgive om online markedsføring på tværs af flere kanaler; f.eks. SEM, SMM, Mobil, Bannerannoncering mv.

Dine kvalifikationer...

  • Stor erfaring med projektledelse inden for online/digitale projekter fra andet digitalt bureau
  • Stor erfaring med store web- og e-commerce løsninger, gerne fra Sitecore, Dynamicweb og Umbraco
  • Du kan tale CMS, ERP og integration med både it-chefer og forretningsansvarlige
  • Generel viden om online forretningsoptimering fx Search, Design, Usability, Konverteringsoptimering, Dialog, effektmåling etc.
  • Gerne erfaring med mobilløsninger
  • Resultatorienteret og stor forretningsmæssig forståelse
  • Generel viden om online marketing
  • Proaktiv og udadvendt
  • Stor vilje, engagement og loyalitet
  • Positiv og godt humør

Om Gain Group A/S
Gain Group er det første af sin slags i Danmark som formår at skabe unikke resultater ved at blande den helt rigtige cocktail af salg og markedsføring, forretningsstrategi, kultur og kompetenceudvikling. Vi er et bureau med 25 fastansatte medarbejdere. Vi arbejder strategisk og operationelt med 110 forskellige virksomheder. Vores mål er at skabe løsninger, som genererer bundlinie for vores kunder.

Vi lægger stor vægt på medarbejdernes trivsel og gode forhold på arbejdspladsen. Udover at vi har en god kantine med sund mad og egen kok, så har vi lækre moderne lokaler og eget fitnesscenter med sauna og spa afdeling.

Om Gain Online
Gain Online er et full-service online bureau, som består af et kerneteam på ti medarbejdere, der supporteres af Gain Groups øvrige specialister indenfor marketing og kommunikation, design, projektledelse og it. Herudover har vi et tætte partnerskaber med free agents og specialbureauer, så vi konstant kan sikre bureauets online spidskompetencer både i dybden og i bredden.

Gain Online udvikler, programmerer, implementerer og drifter webmarkedsføring, der anvender de seneste elektroniske medier optimalt. Vi udarbejder løsninger ud fra webstrategier, der udnytter virksomhedens værdikæder, effektiviserer arbejdsprocesser, styrker kunderelationerne og åbner døre til nye kunder og markeder.

Kom videre nu...
Kunne du tænke dig at søge jobbet, anbefaler vi dig at tjekke www.gaingroup.dk/online - her kan du se hvilke kunder vi arbejder med og hvad vi kan. Send din ansøgning til job@gaingroup.dk senest 15. januar 2012. Din løn og ansættelsesforhold snakker vi om ved en eventuel samtale.

Har du yderligere spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte Account Director, Søren Rønning på sr@gaingroup.dk / 5159 1207.

Stillingen er opslået den 27.12.2011

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.