Dynamics C5 produktionskompetence
PROINFO, Viborg
Dine faglige kvalifikationer
Du er måske produktionsingeniør. I hvert fald har du erfaring med anvendelse af produktionsstyring i moderne ERP systemer. Du kan selvstændigt varetage egne kunder, men kan også indgå i teams ifm. større projekter. Du kan føre en konstruktiv dialog med kunderne og formår derigennem at afdække og forstå deres behov samt rådgive om løsningsmuligheder. Du har allerede vist dit værd som konsulent.
Vi vil betragte det som en stor gevinst, men ikke et krav, hvis du derudover:
- Har kendskab til SureStep metoden.
- Har erfaring med C5's øvrige moduler såsom finans, debitor, kreditor, lager.
- Kan programmere lidt i C5
- Har arbejdet med trådløse håndterminaler
Vi leder efter en udadvendt person, som er tillidsvækkende og ansvarsfuld i omgangen med kunder og kolleger. Du er selvstartende og evner at levere det, kunden forventer, inden for tid og budget.
Jobbet
Som konsulent hos PROINFO er du med til at sikre, at vores kunder får tilført værdi, når de investerer i C5. Så udover at kunne implementere et system, kan du i samarbejde med kunderne analysere deres produktionsproces og afdække mulige gevinster. Desuden hjælper du kunden til den rigtige opstart, så gevinster høstes hurtigst muligt.
Dine opgaver vil bl.a. inkludere:
- Rådgivning og sparring med kunden
- Presales aktiviteter, herunder demonstrationer
- Workshops og fit/gap analyser
- Løsningsbeskrivelser
- Definering og beskrivelse af processer og design
- Udarbejdelse af funktionelle designs til programtilpasninger
- Opsætning
- Igangsætning og uddannelse af brugere og superbrugere
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Abildgaard på 87262800. Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning og CV til job@proinfo.dk hurtigst muligt.
Om os
PROINFO tilbyder en lang række løsninger inden for CRM, ERP og hosting, og kan derfor skræddersy en passende løsning til din virksomhed. Vi har over 30 års erfaring med IT, og det kan kunderne mærke. Her er kunden i fokus, og vi bliver, til det hele virker.
Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.