Dynamics NAV-udvikler
- Vi udvikler stærke it-løsninger til medievirksomheder
Hvem er vi?
EG er Europas stærkeste Dynamics-partner med mere end 1.300 medarbejdere i Skandinavien. Omsætningen i 2011 var på mere end 1,3 mia. kr., og med flere opkøb i de seneste år vokser vi med gazellefart.
EG Medie er specialiseret i løsninger til medievirksomheder som eksempelvis Egmont, Bonnier og Aller. Vi udvikler web- og klientløsninger baseret på de nyeste teknologier fra Microsoft. Vores løsninger er udviklet i tæt samarbejde med vores kunder, derfor er vi førende i markedet.
Hvad kan du forvente dig af os?
- En sjov og udfordrende hverdag i dialog med Danmarks store medievirksomheder
- Et dynamisk udviklingsmiljø med spændende projekter og komplekse problemstillinger
- Superdygtige kolleger og et engageret team, der arbejder tæt sammen på tværs af udvikling, implementering og support
- Optimale muligheder for faglig og personlig udvikling i de nyeste teknologier fra Microsoft
- Målrettede uddannelsesforløb i EG Training Center
- Høj prioritering af sundhed og trivsel
- En attraktiv løn- og forsikringspakke
Hvilke opgaver får du som udvikler?
Du bliver involveret i hele udviklingsprocessen fra estimering, kode, review af dine kollegers kode til overdragelse til test. I udviklingsprocessens faser trækker du selvfølgelig på de nødvendige ressourcer og kolleger hos EG Medie. Dagligdagen består både af kundedrevne opgaver og udvikling af ny funktionalitet og releases til standardprodukterne.
Din base bliver på vores lokation i Skanderborg.
Hvad forventer vi af dig?
- Relevant erfaring som konsulent eller nøgleperson i en virksomhed, der anvender Dynamics NAV
- En naturlig gennemslagskraft qua din faglighed
- Stor forretningsmæssig forståelse
- Evnen til at optimere processer inden for dit eget fagområde
- Vi ser gerne, at du har en relevant videregående uddannelse
- En vindende personlighed med masser af humor, overskud og god kontakt til kunder, kolleger og samarbejdspartnere
- Gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt på dansk/engelsk
- Fokus på videndeling og best practice
- Et brændende ønske om at sætte nye standarder for branchens udvikling
Sådan søger du stillingen!
Er du interesseret i at høre mere, inden du søger, er du velkommen til at kontakte udviklingsdirektør Kenneth Jakobsen på telefon 7013 2211. Du kan også læse mere på http://www.eg.dk/. Send din ansøgning mærket "12-1017" til job@eg.dk. Vi behandler ansøgningerne løbende.
Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.