Enterprisearkitekt

Arbejdssted: København K

 

Vil du være med til at præge den it-mæssige udvikling på Danmarks største universitet?

Så er jobbet som enterprisearkitekt på Københavns Universitet måske noget for dig.

Om jobbet
Arkitekturfunktionen er en stabsfunktion i den fælles it-afdeling på Københavns Universitet,  Koncern-it, og ledes af KU's It-chefarkitekt. Arkitekturfunktionen har ansvaret for både den tekniske og den forretningsmæssige udvikling af Københavns Universitets enterprise-arkitektur og skal sikre, at der er sammenhæng mellem de forretningsmæssige krav og de leverede it-løsninger. Arkitekturfunktionen er et forholdsvist nyt indsatsområde i Koncern-it og du vil derfor være med til at udbrede og sætte rammerne for enterprisearkitekturarbejdet på universitetet.

It på Københavns Universitet er midt i en større forandring, hvor der arbejdes med både teknisk og organisatorisk fornyelse. I den forbindelse er der gang i flere store projekter som alle stiler imod et nyt og forbedret universitet for både ansatte og studerende. En af de helt centrale opgaver er at etablerer en serviceorienteret arkitektur til understøttelse af en mere dynamisk kontakt mellem studerende, forskere og administration. Du kommer bl.a. til at arbejde med vores kommende økonomisystem (Navision) og med IDM/SSO- og BI-arkitektur.

Som enterprisearkitekt skal du, i samarbejde med It-chefarkitekten, være med til at sikre, at Københavns Universitets samlede portefølje af it-services understøtter universitetets forretnings- og it-strategi.

Derudover kommer du til at beskæftige dig med følgende

  • Rådgive om strategiske beslutninger, valg af teknologier, køb af applikationer, etc.
  • Rådgive interne interessenter ved implementering af nye/ændrede it-services
  • Udarbejde guidelines/skabeloner/processer for arkitekturarbejdet i Koncern-it
  • Sikre at leverancer fra it-udviklingsprojekter overholder guidelines
  • Sikre systematisk vidensdeling på tværs af it-udviklingsprojekter
  • Definere målarkitekturen for forretnings-, informations-, og applikationsarkitekturen i tæt dialog med samarbejdspartnere internt og udenfor Koncern-it
  • Overvåge, kvalitetssikre og udvikle den tekniske dokumentation af forretnings-, informations-, og applikationsarkitekturen
  • Være med til at definere fokusområderne for enterprisearkitekturarbejdet

Om dig
Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau, datalog eller tilsvarende med flere års erfaring som løsningsarkitekt på større tekniske løsninger. Du har flere års erfaring som løsningsarkitekt med SOA-løsninger baseret på Oracle teknologi eller Microsoft-teknologi.

Du evner at arbejde både på det operationelle og det strategiske niveau. Kendskab til universitetsverdenen eller det offentlige i øvrigt vil være en fordel; kendskab til OIO eller andet enterprise-arkitektur-framework er også en fordel.

Som person er du engageret, struktureret og besidder en høj troværdighed og integritet. Du arbejder selvstændigt, og er ambitiøs, dynamisk og engageret, du tør stå fast på dine meninger og udfordrer gerne status quo. Du har en struktureret arbejdsstil og er en god kommunikator.

KU kan tilbyde dig

  • En arbejdsplads hvor du selv kan præge din hverdag
  • Et fagligt miljø, der vil udvikle dig fagligt og personligt
  • En arbejdsplads der ikke er bange for de nyeste teknologier
  • En konkurrencedygtig løn og mange personalegoder

KU - en spændende arbejdsplads
Københavns Universitet er en arbejdsplads midt i hjertet af København, der har højt til loftet i mange henseender. Koncern-it (KIT) er den centrale it-organisation på Københavns Universitet, som leverer it-services til hele universitetet. KIT ledes af en vicedirektør og 5 chefer, og omfatter ca. 120 ansatte. Vi sætter brugeren i centrum og fokuserer på styring af it-projekter og levering af it-systemer med høj kvalitet.

Vores resultater nås i et uformelt samarbejdsmiljø, hvor der er stor mulighed for indflydelse for den enkelte, vidensdeling og gensidig hjælpsomhed i smukke, historiske bygninger ved Frue Plads. KIT er en familievenlig arbejdsplads, der fokuserer på trivsel og løbende kompetenceudvikling, som forudsætninger for gode resultater.

Stillingerne besættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC med mulighed for at forhandle et tillæg. Der tilbydes generelt en konkurrencedygtig løn.

For yderligere information
Kontakt It-chefarkitekt Jan Danielsen på jdan@adm.ku.dk eller mobil 30 50 62 08.

Send ansøgning bilagt cv samt dokumentation for uddannelse elektronisk via jobsiden på www.ku.dk/stillinger under Fællesadministrationen, så den er universitetet i hænde senest den 27. februar 2012 (vi modtager helst elektroniske ansøgninger).

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Københavns Universitet er Danmarks ældste universitet, grundlagt 1479. KU er med cirka 37.000 studerende og 7.500 medarbejdere det største universitet i Norden og - ifølge en international undersøgelse - det ottendebedste universitet i Europa. Se mere på www.ku.dk

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.