Bliv del af et team med 15 af landets dygtigste løsningsarkitekter inden for henholdsvis infrastruktur og applikationer.
Som løsningsarkitekt har du en bred og dyb viden om enten operations/outsourcing- eller løsninger baseret på f.eks Microsoft, Oracle, EMC, HP, Cisco teknologier, og du er garant for, at NNIT's løsninger på dit område altid er i overensstemmelse med udviklingen på markedet og kundernes efterspørgsel.
Sammen med vores pre-sales afdeling og bid-office designer du succesfulde løsninger for kunder inden for life science industrien, finanssektoren samt ministerier og styrelser i det offentlige.
Du er dygtig til at sætte dig ind i kundens forretningsbehov, og du bruger din tekniske indsigt og erfaring til at designe optimale løsningsarkitekturer, som tilfører værdi til vores kunders forretning.
Igennem projektfasen har du en nøglerolle som bindeled imellem projektleder og servicearkitekter i leveranceorganisationen og igennem sparring og feedback sikrer du en løbende optimering af NNITs serviceleverancer og udfordrer service ejerne.
Når løsningen er succesfuldt implementeret og leveres som en outsourcing service fra NNIT er du sammen med Service Delivery Manager ansvarlig for at yde rådgivning til vores kunder omkring, hvordan løsninger og arkitektur løbende kan optimeres i forhold til deres aktuelle forretningsbehov, hvor du tager ansvar for at udvikle kundens IT mens kunden er hos NNIT.
Lidenskabelig specialist
Du holder af at dele din viden med kolleger i NNIT og resten af branchen. Du fungerer som vidensressource for resten af organisationen på prioriterede forretningsområder og holder dig ajour med trends på 'dine' markeder og detaljerne i den teknologiske udvikling.
I NNIT lægger vi vægt på at dele viden og bakke hinanden op, og vi er lige så interesserede i din faglige og personlige udvikling, som du selv er. Du får løbende nye udfordrende opgaver og certificeringer og sammen med din leder lægger du en personlig plan for din udvikling og karriere, som vi følger op på mindst to gange årligt.
Teamwork og videndeling er vigtigt for os, så vi forventer, at du - ligesom os - er en positiv og udadvendt team player. Sommetider har vi rigtig travlt, så det er vigtigt, at du kan holde hovedet koldt i pressede situationer.
Dit fundament
Du har mindst ti års erfaring med design og udvikling af komplekse it-løsninger. Du har erfaring med at deltage i større tværorganisatoriske udviklings- eller transitionsprojekter og har formentlig din fået din erfaring fra en rolle som konsulent.
Vi forventer, at du enten er særlig velfunderet inden for infrastruktur løsningsdesign, alternativt applikations/middleware/database løsningsdesign.
Erfaring med Microsoft, Oracle, EMC, HP, Cisco infrastrukturteknologier såsom Windows Server, Active Directory, Microsoft MIIS/ILM, SharePoint, SQL, Oracle eller lignende teknologier vil være en fordel.
Du formulerer dig godt på både dansk og engelsk i både skrift og tale.
NNIT
I NNIT arbejder vi med en særlig samvittighed, hvor vi tager ansvar for vores kunders it, som var det vores egen. Vi lever vores værdier ud i hverdagen, så du skal kunne genkende dig selv i dem. Vi er: Conscience driven. Value adding. Open and honest.
Send din ansøgning via dette link
NNIT er en international it-serviceleverandør, der rådgiver om, udvikler, implementerer og drifter it-løsninger. Vi skaber værdi for private og offentlige virksomheder ved at tage ansvar for deres it, som var det vores egen. NNIT er ejet af Novo Nordisk A/S, vi er næsten 1.700 medarbejdere, og i 2010 omsatte vi for 1,7 mia. kr.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at fremme lige muligheder. Derfor opfordrer vi alle interesserede til at søge, uanset alder, køn, nationalitet, religion eller etnisk baggrund.