Erfaren Oracle DBA

Arbejdssted: Slagelse

 

Jobbet:
Der er ingen krise at spore hos DBA Solutions, så vi har travlt! Vores kunder har fortsat stor fokus på sikker og effektiv drift af deres Oracle installationer 24 timer i døgnet, og med tilgang af nye kunder søger vi derfor nye kollegaer der vil være en del af et stærkt Oracle-team.

Blandt dine opgaver vil - udover almindeligt forekommende driftsopgaver - være installationer, opgraderinger, sizing, performancetuning, rådgivning etc.

Opgaverne vil blive dels blive udført fra vores driftscenter i Slagelse, dels hos kunderne.
Der vil i et vist omfang være mulighed for at arbejde hjemmefra.

Kvalifikationer:
Som person er du udadvendt, serviceminded, samarbejdsvillig og har stor fokus på kvalitet.

Rent fagligt er du en særdeles erfaren Oracle DBA, og du begår dig hjemmevant i driftskritiske miljøer, gerne på flere platforme.

Det er en stor fordel, hvis du også har driftserfaring med Oracle E-Business og/eller application servere.

Kendskab til andre relationsdatabaser vil være et plus, men er ikke et krav.

Endelig vil kendskab til ITIL vil være en fordel.

Da vi arbejder med internationale kunder er det vigtigt at du kan begå dig i skrift og tale på engelsk.

Om DBA Solutions:
DBA Solutions er et dedikeret Oracle konsulenthus med mange års erfaring med drift og implementering af kritiske miljøer.

Vi betragter os som en service-minded, fleksibel og kompetent virksomhed, der har en kvalitetsbevidst tilgang til de opgaver, vi bliver stillet.

Vi ved, hvor vigtigt planlægning og dokumentation er, for at sikre den fremtidige drift af et miljø, og hvor meget det betyder, at de rigtige ressourcer er til rådighed, når behovet er der.

Kontakt konsulentchef Dennis Klindrup (mobiltlf 2448 2754) så hurtigt som muligt - måske er det lige dig vi går og leder efter?

Send din ansøgning via dennis.klindrup@dbasol.dk.

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.