Erfaren udvikler til Logica, Public & Healthcare

Arbejdssted: Aarhus

 

Logicas afdeling for sundheds-IT, Healthcare,  leverer it til sygehuse i hele Danmark, og består af godt 100 medarbejdere. Vi leverer IT-løsninger, der udgør krumtappen i driften af sygehuse over hele landet, inkl. Færøerne og Grønland. Da forretningen stadig vokser, er der behov for flere engagerede og dygtige kolleger og vi søger nu en erfaren udvikler til vores kontor i Aarhus centrum.

Dit kommende job
Du bliver en del af Logicas afdeling for laboratorieløsninger til sundhedssektoren, hvor du vil indgå i en række forskellige projekter.

Som udvikler vil dine primære opgaver blive design, udvikling, videreudvikling, vedligehold og support af laboratoriesystemer. Laboratoriesystemer er forretningskritiske systemer for sygehusene og understøtter de centrale processer med prøvetagning, analysering og afgivelse af laboratoriesvar.

Derfor vælger du jobbet
Fordi du har et lignende job i dag, men ønsker nye, interessante udfordringer. Du kan arbejde med kommunikationsstandarder som HL7,  ASTM- protokoller, seriel kommunikation eller ip-kommunikation  og it-systemer med kompleks forretningslogik. Vores foretrukne udviklingssprog er Progress Open Edge og C#.

Du vælger jobbet fordi du kommer til at arbejde i et projektorienteret miljø sammensat af it-medarbejdere og sundhedsuddannede kolleger. Disse er for eksempel bioanalytikere, sygeplejersker, lægesekretærer og andre med relevante sundhedsfaglige opgaver. Du kommer til at indgå i et miljø, hvor du har stor indflydelse på dit arbejde, og kan sparre med dygtige kolleger.

Det motiverer dig, at omgangstonen er uformel og at den enkelte medarbejder vægtes lige så højt som hele teamet. Du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, og være en vigtig del af Logicas fremtid.

Derfor vælger vi dig
Du har en mellem- eller længerevarende it-uddannelse og er god til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger.
Du er resultatorienteret, og du tager ansvar, og du kan løse opgaver i et avanceret samspil mellem teknik og forretningslogik, som ofte vil foregå i et tæt samarbejde med vores kunder.
Vi vælger dig også, fordi du motiveres af at skabe resultater sammen med dine kolleger.

Hvis du har erfaring med laboratorier eller har en baggrund som bioanalytiker eller hospitalskemiker er det en fordel, men det ikke en forudsætning.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål så ring til projektchef Johnny Olsson på tlf. +45 21 71 7325.

Send din ansøgning på dette link

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.