Erfarne Dynamics NAV-konsulenter

Arbejdssted: Skanderborg

 

- stærke it-løsninger til medievirksomheder

Hvem er vi?
EG er Europas stærkeste Dynamics-partner med mere end 1.300 medarbejdere i Skandinavien. Omsætningen lå i 2010 på godt 1 mia. kr., og med over 300 nye kolleger gennem opkøb i de seneste år vokser vi med gazellefart.


 

EG Medie er specialiseret i løsninger til medievirksomheder som eksempelvis Egmont, Bonnier og Aller. Vi udvikler web- og klientløsninger baseret på de nyeste teknologier fra Microsoft.Vores løsninger er udviklet i tæt samarbejde med vores kunder, derfor er vi førende i markedet.

Hvad kan du forvente dig af os?

  • En sjov og udfordrende hverdag i dialog med Danmarks store medievirksomheder
  • Et dynamisk udviklingsmiljø med spændende projekter og komplekse problemstillinger
  • Superdygtige og engagerede kolleger, der ved, at de kun bliver bedre gennem samarbejde og aktiv videndeling
  • Optimale muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Målrettede uddannelsesforløb i EG Training Center
  • Høj prioritering af sundhed og trivsel
  • En attraktiv løn- og forsikringspakke

Hvilke opgaver får du?
Du vil få base på vores kontor i Skanderborg og må forvente rejseaktivitet i forbindelse med kundeprojekter eller mødeaktiviteter på vores øvrige lokationer.

Dine primære opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Analyse af forretningsgange/processer
  • Rådgivning og sparring vedrørende procesoptimering
  • Planlægning og gennemførelse af workshops
  • Design af løsning
  • Udarbejdelse af funktionelle specifikationer
  • Implementering
  • Undervisning

Hvad forventer vi af dig?

  • Relevant erfaring som konsulent eller nøgleperson i en virksomhed, der anvender Dynamics NAV
  • En naturlig gennemslagskraft qua din faglighed
  • Stor forretningsmæssig forståelse
  • Evnen til at optimere processer inden for dit eget fagområde
  • Vi ser gerne, at du har en relevant videregående uddannelse
  • En vindende personlighed med masser af humor, overskud og god kontakt til kunder, kolleger og samarbejdspartnere
  • Gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt på dansk/engelsk
  • Fokus på videndeling og best practice
  • Et brændende ønske om at sætte nye standarder for branchens udvikling

Sådan søger du stillingen!
Er du interesseret i at høre mere, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør Klaus Falkenvig på telefon +45 7013 2211. Du kan også læse mere på www.eg.dk. Send din ansøgning mærket "12-1012" til job@eg.dk. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.