Erfarne Dynamics NAV talenter søges til spændende konsulentvirksomhed

Arbejdssted: Hellerup

 


Kunne du tænke dig at arbejde som Dynamics NAV konsulent i en mindre konsulentvirksomhed, hvor kvalitet, faglighed, engagement og "team spirit" er vigtige nøgle begreber? -så er Naviators måske den helt rigtige arbejdsplads for dig!

Hos Naviators arbejder man dedikeret med Dynamics NAV og har i kraft af et stærkt strategiske fokus på udvalgte kompetenceområder og brancher, opnået et meget tæt samarbejde med en række spændende virksomheder. Du vil få muligheden for at arbejde med udviklende opgaver og med kollegaer der er blandt de absolut dygtigste i branchen.

Rådgivning, analyse og implementering af intelligente løsninger
Naviators søger erfarne konsulenter, der har arbejdet med Dynamics NAV i en årrække og er stærke på både applikation og/eller udvikling. Afhængigt af din erfaringsmæssige baggrund og dine kompetencer, vil du komme til at designe, udvikle og implementere kundespecifikke tilpasninger, samt generelle løsninger baseret på Dynamics NAV. I det daglige kommer du til at indgå i et dedikeret team, hvor man sammen sikrer sig at kunderne altid får den optimale rådgivning og service, uanset om det drejer sig om implementering af et større projekt, eller om der er tale om mindre opgaver i forbindelse med kundernes løbende drift.

Du har:

  • Arbejdet med Dynamics NAV i minimum 3 år
  • Formentlig en merkantil baggrund og tænker muligheder frem for begrænsninger
  • Forretningsmæssig forståelse og er god til at gennemskue komplekse problemstillinger
  • Sandsynligvis erhvervet dig de relevante Microsoft Certificeringer
  • En målrettet, struktureret og ansvarsfuld tilgang til opgaver
  • Muligheden for at blive en del af partnerkredsen, på sigt, såfremt matchet er rigtigt

Du trives med den udadvendte kundekontakt og kan lide at være bindeleddet mellem kunden og løsningen, hvor du i praksis er både kundens sparringspartner og rådgiver. Det er naturligt for dig at indgå i projektteams og samarbejde med andre omkring opgaveløsningen, men du evner samtidigt at arbejde selvstændigt og er i stand til at strukturere din egen tid og holde fokus på overholdelse af deadlines mv.

Rekrutteringsprocessen
Er du interesseret i denne stilling hos Naviators, og besidder du de ovennævnte kvalifikationer, så send os din ansøgning snarest. Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Maybrit Lind hos Moment Professionals på telefon 3348 3078. Moment Professionals varetager rekrutteringsprocessen for Naviators. Derfor skal du søge jobbet gennem os. Klik på "Søg dette job" og vedhæft din ansøgning og dit CV. Skriv venligst, hvor du har set stillingsopslaget.

Søg dette job


Om Naviators A/S
Udover at fokusere på Dynamics NAV som standardløsning, har Naviators udviklet diverse vertikale og horisontale brancheløsninger rettet mod bl.a. rådgivende virksomheder og forlagsbranchen. Det er en forankret del af virksomhedens strategi, at man ikke vil kunne alt, men at man vil være de bedste til det man har valgt at arbejde med. Samarbejde, kollegialt sammenhold og spændende faglige udfordringer vægtes særdeles højt. Hos Naviators tror man fast på at merværdi for kunderne, er en helt afgørende konkurrenceparameter, og at dette kun skabes gennem viden, kvalitet og et unikt team af dedikerede og kompetente konsulenter.
Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.