Erfarne Dynamics NAV-udviklere

Arbejdssted: Skanderborg

 

- til udvikling af markedsførende it-løsninger til detailhandel

Hvem er vi?

EG er Europas stærkeste Dynamics-partner med mere end 1.300 medarbejdere i Skandinavien. Omsætningen lå i 2010 på godt 1 mia. kr., og med over 300 nye kolleger gennem opkøb i de seneste år vokser vi med gazellefart.
EG Retail & Medie er specialiseret i butiksløsninger til detailhandlen. Vores løsninger er udviklet i tæt samarbejde med vores kunder, derfor er vi førende i markedet.

Én samlet løsning
Vores løsninger er baseret på virksomhedsløsningen Microsoft Dynamics NAV, MS SQL Server og MS .Net. Da løsningen samtidig er integreret med vores øvrige produkter såsom POS og håndterminaler, giver det en unik, samlet løsning til butikkerne. Ud over komplette ERP- og butiksløsninger tilbyder EG Retail også digital overvågning, elektroniske hyldeforkanter, bemandingsplanlægning og instore tv.

Hvad kan du forvente dig af os?
Som Dynamics NAV-udvikler hos EG Retail & Medie bliver du forkælet med:

  • En sjov og udfordrende hverdag
  • Et dynamisk udviklingsmiljø med spændende projekter og komplekse problemstillinger
  • Superdygtige og engagerede kolleger, der ved, at de kun bliver bedre gennem samarbejde og aktiv videndeling
  • Målrettede uddannelsesforløb i EG Training Center
  • Høj prioritering af sundhed og trivsel
  • En attraktiv løn- og forsikringspakke

Hvilke opgaver får du som udvikler?
Du bliver involveret i hele udviklingsprocessen fra estimering, kode, review af dine kollegers kode til overdragelse til test. I udviklingsprocessens faser trækker du selvfølgelig på de nødvendige ressourcer og kolleger hos EG Retail & Medie. Dagligdagen består både af kundedrevne opgaver og udvikling af ny funktionalitet og releases til standardprodukterne.

Din base bliver på vores lokation i Skanderborg.

Hvad forventer vi af dig?
Du har en videregående it-uddannelse og er naturligvis hardcore programmør. Du trives i et job, hvor du kan være kreativ og have indflydelse på egen arbejdssituation. Du formår at arbejde med flere problemstillinger på samme tid. Du brænder for kvalitet og for at opbygge genanvendelige systematikker.

Du kan dokumentere specifik erfaring inden for nedenstående områder:

  • Dynamics NAV 5.0
  • MS SQL Server 2005/2008
  • .Net/C# (ikke et krav)
  • Udarbejdelse af løsningsbeskrivelselser og teknisk design

Sådan søger du stillingen!
Er du interesseret i at høre mere, inden du søger, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Jesper Nordestgaard på telefon +45 7013 2211. Du kan også læse mere på www.eg.dk. Send din ansøgning mærket "12-1013" til job@eg.dk. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.