Er du en passioneret udvikler med næse for skyen
Copenhagen Software er et ungt softwarehus, der har udvikling af og rådgivning om Cloud-baserede forretningssystemer som speciale. Vi oplever en rivende udvikling og søger derfor både erfarne udviklere og softwarearkitekter.
Vi arbejder i små, projektorienterede teams, som giver dig rig mulighed for at udfolde dig både som udvikler, arkitekt og projektleder.
Din hovedopgave vil være design af arkitektur for og implementering af vores løsninger, men alt efter dine ønsker og vores behov, vil du blive inddraget i alle faser af et projekt - fra de indledende møder med kunder over analyse og design til implementering, test og overlevering.
Om dig
Du er uddannet udvikler og har en videregående it-uddannelse. Du er engageret og interesserer dig for, hvad der rører sig på de teknologiske frontlinier. Du arbejder effektivt både alene og som del af et mindre team. Du tager gerne ejerskab for opgaverne, men ønsker at sparre om nye måder at gøre tingene på.
Erfaring med udvikling på .NET platformen er et krav og kendskab til Windows Azure er en fordel.
Selvom du er meget teknisk orienteret, skræmmer kundekontakt dig ikke. I rollen som konsulent har du en god forretningsforståelse, og du er god til at sætte dig ind i nye opgaver og fremmede problemstillinger.
Du formulerer dig godt skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.
Om os
Du bliver en del af holdet i et firma, der har store vækstmuligheder. Vi beskæftiger os med Software as a Service og Cloud Computing og udvikler os sammen med vores kunder.
Dine kommende kollegaer har alle en akademisk baggrund og bruger hinandens kompetencer flittigt i det daglige. Vi bor centralt i København.
Vi benytter Microsoft .NET Frameworket som platform, og sørger hele tiden for at være på forkant med udviklingen. Vores projekter udvikles i øjeblikket med Visual Studio 2010 på .NET 4.0 og ASP.NET MVC og lanceres bl.a. på Windows Azure og AWS.
Vil du vide mere?
Kontakt Partner Stig Irming-Pedersen på sip@copenhagensoftware.com eller læs mere på
http://www.copenhagensoftware.com/
Send din ansøgning til os med det samme. Vi indkalder til samtaler løbende.