Industriens Pensions it-afdeling søger en .NET-udvikler til ASP.NET og Sharepoint
Industriens Pension har idriftsat et pensionssystem og et omfattende systemlandskab baseret på en serviceorienteret arkitektur, som er implementeret på en Microsoft/.NET-platform.
En del af drift og vedligeholdet varetages af eksterne leverandører, men Industriens Pension står også selv for væsentlige og centrale udviklingsområder.
Til udvikling i Sharepoint og ASP.NET
søger vi en udvikler, der har erfaring med web-udvikling og meget gerne med Sharepoint. Vi arbejder med ganske komplekse web-parts, der skal være effektive og velfungerende for både vores kunder og vores sagsbehandlere.
Vi forventer,
at du har et generelt kendskab til flere af følgende teknologier: C#, ASP.NET, Sharepoint, XML, web-services, T-SQL og SQL-server, SOA, .NET og har en interesse i at arbejde med de nyeste teknologier. Kendskab til Live-Link og Global 360 vil være et plus, men er ikke et krav. Desuden er det en selvfølge for dig at teste og dokumentere dine opgaver. Du er udadvendt og holder styr på, at tingene bliver gjort inden for aftalte tidsfrister og serviceniveauer.
Du vil indgå i et udviklingsteam og vil til tider få udviklingsopgaver, der ikke nødvendigvis ligger inden for den ovennævnte stilling. Da vi i travle tider supplerer med eksterne konsulenter, vil teamet variere i størrelse, og vi forventer derfor, at du vil være i stand til at samarbejde og være fleksibel.
Vores primære værktøj er C#, Visual Studio 2008, Team Foundation samt en række andre værktøjer fra Microsoft og andre 3. parts leverandører. Vi er i øjeblikket ved at opgradere til Visual Studio 2010.
Dine primære opgaver vil være
- Specifikation, udvikling, fejlretning og vedligehold af .NET-baserede web-applikationer
- Opfølgning på status, fejlrettelser, mv.
- Test og dokumentation
Vi tilbyder
I Industriens Pension prioriterer vi faglig og personlig udvikling højt. Du skal både være selvkørende og kunne arbejde i teams, og hos os får du en udfordrende, travl og afvekslende hverdag, hvor du er med til at sætte dagsordenen. Du kommer til at arbejde sammen med fagligt stærke og engagerede kolleger, der brænder for at arbejde med ny teknologi. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø og en dejlig arbejdsplads med lyse lokaler, centralt placeret i København og tæt på offentlige transportmidler. Endvidere tilbyder vi en attraktiv lønpakke og en god arbejdsgiverbetalt pension.
Mere information og ansøgning
Vil du vide mere om jobbet, så ring til it-chef Eske Andersen på tlf. 3366 8080.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Ansøgningen bedes mærket ".NET-udvikler" og sendt pr. e-mail til personale@industrienspension.dk.
Vi behandler ansøgningerne løbende, så send din ansøgning allerede i dag.
Du kan læse mere om Industriens Pension på www.industrienspension.dk.