IT administrator

Arbejdssted: Albertslund

 

IT- administrator til VUC Vestegnen

VUC Vestegnen har en velfungerende IT-organisation, men har besluttet at styrke IT-afdelingen, så der bliver kapacitet til udvikling af IT-organisationen, endnu bedre kvalitet i IT forsyning, support samt intern efteruddannelse og vejledning af det øvrige personale.

VUC Vestegnen søger en IT-administrator, som skal indgå i et velfungerende IT- og Pedelteam.  IT delen af pedelteamet skal bestå af 2 fuldtids IT-administratorer og den ene af disse stillinger er ledig til besættelse snarest. Tilknytningen til Pedelteamet er tæt og pedeller og IT-administratorer hjælper hinanden ved større opgaver og i forbindelse med sygdom.

Arbejdsopgaver
Som IT-administrator på VUC Vestegnen står man for hele driften og varetager derudover den direkte support til lærere og administrativt personale.

Skolen har 2764 kursister og 135 ansatte fordelt på 2 afdelinger. Opgaverne er brede og komplekse og brugerhjælp fylder meget. IT-administratorerne har ansvaret for "alt med strøm" dvs. at opgaverne spænder fra AV-udstyr, kopimaskiner, telefoni, netværksudstyr til serverovervågning samt installation og drift af 300 computerne og 25 servere fordelt på de 2 afdelinger.

VUC Vestegnen indgår i IT fællesskab med VUC Hvidovre-Amager, VUC Roskilde og HF og VUC Nordsjælland. IT-administratorerne indgår i et netværk med kollegerne i IT-fællesskabet.

It miljø
Windows klient/server miljø med 2 AD domæner, et administrativ og et pædagogisk domæne, som er fysisk adskilt via VLAN i Cisco switche. Vi kører med Server 2003R2 og Server 2008R2, Nogle sat op på SAN som virtuelle på Hyper-V platformen.

  

Krav til ansøgeren
Vi har ikke krav til ansøgeren om en specifik IT-uddannelse, men det er vigtigt for os, at du har en bred forståelse for og logisk tilgang til IT.

Vi søger en IT-administrator , der kan finde de mange gode løsninger på de problemer, der opstår og frasen "det kan ikke lade sig gøre" ligger lang væk i dit ordforråd.  Som person er du formentlig den kolleger og venner går til, når alt andet fejler.  Du har en god teoretisk viden, så du ved, hvor du nemt kan finde svar eller i hvilken retning, der skal søges.

Som person kan du godt lide at arbejde med en hverdag i fart, er god til at sætte dig ind i nye problemstillinger. Du arbejder struktureret og har selv en mening om, hvordan en velfungerende IT- organisation skal drives. Du er typen, der tager ansvar og selv får øje på de ting, der skal laves og du forstår at prioritere, hvad er er vigtigt lige nu og hvad der er vigtigt på sigt. Du skal kunne tale, skrive og forstå dansk.


Ansættelsesforløb

Ansættelsesforløbet har 2 faser - først en praktisk test i uge 10 og derefter ansættelsessamtaler onsdag den 14. marts.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

For yderligere oplysninger - kontakt IT-administrator Carsten Petersen på tlf. 3034 2457

Ansøgning sendes på mail til mailto:cp@vucvestegnen.dk.

Ansøgningsfristen er mandag den 27. februar kl. 12.00

læs det fulde opslag på http://www.vucvestegnen.dk/ 

Carsten Pedersen                    Ole Fabech

IT administrator                      Forstander


 

VUC Vestegnen er et uddannelses institution for alle unge og voksne. Vi har en hovedafdeling i Albertslund og en mindre afdeling ved Rødovre centrum.
Der er 125 fastansatte og årligt kommer der ca. 2500 kursister.


Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.