IT-Forvaltningsleder og Change Manager - Ballerup

Arbejdssted: Ballerup

 


Kan du løfte ansvaret for at sikre en stabil og struktureret ændringsproces på IT- udviklingsområdet jobcenter - KMD Opera? Du får mange sideløbende opgaver og stor indflydelse på opgaveløsningen - med god opbakning fra dine kolleger. Vores afdeling er drevet af et stort engagement og et godt humør.

Du vil som Change Manager have ansvaret for håndtering af change management processen samt en række administrative opgaver, som retter sig mod opfølgning på changes indenfor jobcenterområdet. Derudover skal du have overblik over releaseprocessen samt få optimeret de processer, der skal understøttes af funktioner udenfor jobcenterområdet, dvs. kunder, drift, support og leverandører m.fl..

Du kommer til at indgå i et forvaltningsledelsesteam, som består af en driftsmanager/incidentmanager, løsningsarkitekt og AMS koordinator. Forvaltningen består af 10 medarbejdere og samarbejder/koordinerer derudover med et planlægningsteam og fire udviklingsteams, som arbejder i et agilt udviklingsmiljø. Du vil ikke få direkte personaleansvar. Du bliver en central person, som skal sikre at samarbejdet og processerne bliver understøttet for at derved at sikre fremdrift og resultater.

Dine væsentlige opgaver bliver:

  • Procesansvarlig for change management processen samt sikre forbedringstiltag og forankring af processen
  • Skabe overblik samt opfølgning over changes
  • Releasestyring
  • Sikre at kvalitetsdokumentationen på både processer og løsninger løbende bliver vedligeholdt og godkendt
  • Indgåelse af SLA-aftaler og release-/changeboard ansøgninger
  • Ansvarlig for at udvikle fejlvisiteringen (2.level)
  • Prioriteringer af fejlende changes og nye changes

Vores forventninger til dig er at din baggrund kan være en mellemlang eller videregående uddannelse indenfor IT, ledelse, cand.merc.it eller HD. Du motiveres af at koordinere og tilrettelægge andres arbejde, og du har hele tiden fokus på, at afdelingens arbejde kan blive bedre. Arbejdsopgaverne er udfordrende og forskelligartede, da det forventes at du skal håndtere mange ændringer hos forskellige kunder og interessenter på samme tid. Som person opnår du dine resultater gennem en energisk og målrettet indsats og trives i et travlt miljø. Du er systematisk, åben, udadvendt og evner , at holde hovedet koldt, i pressede situationer.


Det er en fordel, hvis du har en teknisk baggrund og er i besiddelse af forretningsmæssig forståelse, da Change Manageren skal evne at kommunikere med både teknikere og eksperter, og lede disse uden at begrave sig i detaljer.
Det er tillige en fordel, hvis du kender til kanban og SCRUM. Du er måske endda ITIL Foundation certificeret eller kommer fra en lignende stilling som Change Manager eller projektleder.

Gensidig fleksibilitet og respekt
KMD er forankret i den nordiske ledelsesstil. Det betyder, at KMD har en flad organisation, hvor indsigten er bredt tilstede, og hvor den enkelte medarbejder har en høj grad af frihed under ansvar. KMD er desuden karakteriseret ved en udpræget projektkultur, der gennemsyrer vores arbejdsgange. Vi arbejder tæt sammen, vi koordinerer vores arbejdsdag og arbejdsopgaver indbyrdes - og vi når altid målet.

Vi glæder os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Application Owner Heidi Johansen på 41 38 10 95.

Ansøgningsfrist: 17. Februar 2012
Tiltrædelse: Hurtigst muligt 2012
Arbejdssted: Ballerup

Yderligere oplysninger fås hos:
Heidi Johansen
Tlf: 4460 6009

Hjemmeside:
www.kmd.dk

Søg jobbet

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.