IT-konsulent

Arbejdssted: København K

 

Alinea er markedsledende inden for udvikling af bøger og digitale læremidler til grundskolen. Det digitale område er i kraftig vækst, og derfor søger vi en dygtig intern it-konsulent.

Som it-konsulent vil du sammen med resten af den centrale afdeling Alinea Digital spille en afgørende rolle i udviklingsprocessen og driften i forbindelse med produkter, der omsætter faglig, didaktisk tænkning til gennemskuelige og relevante digitale løsninger.

Klar it-profil
Du har en solid baggrund inden for it-området fx fra it-universitetet eller datamatikeruddannelsen og et indgående kendskab til og erfaringer med it-mediers anvendelse og funktion. Der er krav om stor teknisk knowhow, så du er i stand til at vælge formater og kan finde de rigtige tekniske løsninger.

Dine opgaver vil omfatte, men ikke være begrænset til:

  • Drift og vedligeholdelse af produkter og portaler.
  • Projektledelse i udviklingen af nye og eksisterende læremidler og portaler.
  • Intern konsulentvirksomhed for forlagets fagredaktører.

Decideret programmering forventes ikke at indgå i opgaverne.

Nysgerrig og vidende
Vi forventer, at du arbejder selvstændigt og er god til at kommunikere og formidle - både i forhold til den viden du har, og den viden du mangler.

Du besidder evnen til at stille de essentielle spørgsmål, der undrer, ændrer og udfordrer os og vores samarbejdspartnere. Samtidig formår du at skabe samarbejdsrelationer til redaktører og leverandører, der er præget af tillid, sparring og kvalificeret med- og modspil.

Du har solid viden om projektledelse. Derudover udviser du en reel interesse og nysgerrighed over for nye teknologier og platforme.

Vi forventer, at du har kendskab til eller erfaring med:

  • samarbejde med hostingcentre
  • webteknologier, fx Microsoft, Flash, CSS og HTML5
  • server- og mobile platforme
  • CMS, fx Drupal og Joomla
  • sprog og databaser, fx PHP og MySQL

En udfordrende stilling i en dynamisk og spændende virksomhed Alinea har fokus på kvalitet, kreativitet og faglighed og en uformel omgangstone med højt til loftet og plads til humor. Vi får noget fra hånden og er ikke bange for at hjælpe hinanden undervejs.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte redaktionschef Lars Aaskov Troelsen på telefon 43 50 30 46 eller på lat@alinea.dk. Du kan IKKE sende din ansøgning til Lars, men skal benytte linket her på siden, da den ellers ikke vil blive taget i betragtning.

Vi glæder os til at høre fra dig senest tirsdag den 7. februar 2012. Vi vil afholde samtaler løbende, så skriv meget gerne før.

Søg stillingen via dette link

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.