IT-metodeleder til Dansk Supermarked

Arbejdssted: Højbjerg

 

Dansk Supermarked (DS) søger en metodeleder med fagligt ansvar for metoder,  test og udviklingsværktøjer.

Du står i spidsen for dit eget team på 5-6 interne medarbejdere.

Dine væsentligste opgaver bliver at

  • sikre, at Dansk Supermarked har effektive metoder og værktøjer til analyse, udvikling, implementering og drift af egenudviklede applikationer (.net) og standardsystemer (SAP)
  • videreudvikle metodefunktionen gennem ledelse, engagement, motivation og udvikling af medarbejderne
  • koordinere og deltage i prioriteringen af metodefunktionens opgaver i udviklingsafdelingen og SAP programmet
  • formidle anvendelsen af nye metoder og værktøjer gennem undervisning, workshops og projektdeltagelse

Vi forventer, at du

  • har relevant ledelsesmæssig erfaring og sætter en positiv dagsorden for dit team
  • har indsigt i både analyse, udvikling, test og implementering gerne på både SAP og Microsoft platformen, og du ser det som en fornem opgave hele tiden at effektivisere eksisterende processer
  • har erfaring med undervisning og workshops. Du forstår at formidle det komplekse simpelt og forståeligt
  • har kendskab til traditionelle og agile udviklings- og projektledelsesmetoder
  • har engagement, kan kommunikere tydeligt både i forhold til forretningsbrugere og kollegaer

Vi tilbyder

  • Deltagelse i et af de mest omfattende SAP Retail programmer i Europa med spændende faglige og personlige udfordringer 
  • Konkurrencedygtig løn og velorganiserede arbejdsforhold, engagerede kolleger, pensionsordning, personalegoder - f.eks. rabat i føtex/BILKA, Tøj & Sko, A-Z, Netto og Salling - godt socialt miljø, hvor der bl.a. er mulighed for at deltage i DSIdræt - vores egen idrætsforening - kunstforening og diverse festlige arrangementer, samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Hvis du er interesseret, så send din ansøgning via nedenstående link. Kontakt eventuelt programchef Kurt Roland Andreassen på telefon 89 30 31 57 for nærmere information.

Ansøgningsfrist
Snarest. Ansøgningerne behandles løbende.

Tiltrædelse
Efter aftale

Klik her for at søge stillingen


Dansk Supermarked er en af Danmarks største detailkæder, og har en årlig omsætning på over 60 mia. kroner. Vi beskæftiger over 40.000 medarbejdere, der sammen gør vores mere end 1.000 forretninger kendt som de bedste indkøbssteder. Vi arbejder målrettet på at tiltrække, fastholde og motivere velkvalificerede medarbejdere. IT & S funktionen er koncernens centrale IT- og systempartner. Vi er beliggende i Højbjerg ved Århus og beskæftiger knap 200 ansatte.

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.