IT-proces-konsulent med ekspertise i fremstillingsprocesser - Ballerup

Arbejdssted: Ballerup

 


Har du erfaring med beskrivelse og forbedring af processer indenfor design, konstruktion og test fra en større software-virksomhed?

Til procesafdelingen i KMDs division for Lovbaserede Software-løsninger (LS) søger vi en erfaren proceskonsulent med viden og erfaring med beskrivelse og implementering af processer indenfor software Engineering.

LS udvikler og vedligeholder en række løsninger indenfor den offentlige og private sektor. Det har stort forretningsmæssigt fokus at sikre at procesgrundlaget for dette arbejde er effektivt og enkelt og opfylder strategiske compliance krav (Ex. ISO 9001, DS486 m.fl). Dit job vil være at beskrive og udbrede enkle og tilstrækkelige processer til understøttelse af en professionel og effektiv udvikling af software i LS forretningen.

Stærk balance mellem teori og praksis
Den ideelle ansøger har en relevant videregående uddannelse og baggrund som udvikler i større software udviklingsprojekter, er teoretisk velfunderet og kan dokumenterer resultater med forbedring og beskrivelse af processer i udviklingsprojekternes produktive lag.
Du kan bevæge dig ubesværet mellem komplekse problemstillinger og modeller til det helt praktiske niveau, hvor processer skal sikre værdi for kunden. Det er nødvendigt, at du med din faglighed kan stille skarpt på detaljerne i den enkelte proces, og samtidigt forstå og udvikle den i sammenhæng med det øvrige proces-apparat og de større tværgående forretningsmæssige sammenhænge.

Fokus på standarder, best-practice, enkelhed og effektivitet
Som proceskonsulent er det er en fordel, hvis du kender og har erfaring med et eller flere proces-rammeværker indenfor IT-udvikling (ex. ITIL, CMMI, RUP, ETOM etc.), samt nøglemodeller indenfor fremstilling af softwareløsninger og styring af software projekter. Udviklingen af processer foregår i tæt dialog med proces-brugerne og anvender principper fra LEAN, Value Stream mapping og SIPOC-analyse. Det er en del af LS forretningens strategi at arbejde end-2-end, kunde-fokuseret og med stort fokus på effektivitet. På den baggrund forenkler vi aktuelt det eksisterende proces-grundlag og udvikler en ny proces-arkitektur. Denne udvikling vil du forventes at bidrage aktivt til indenfor dit område.

Begge ben på jorden
Du er i stand til at tage dialogen i øjenhøjde med udviklere, designere og testere og kan sikre forbedringer med tydelig og relevant effekt for disse udførende projektdeltagere. Vi forventer, at du har dyb praktisk og teoretisk indsigt i det grundlæggende håndværk indenfor software udvikling. Du kommer til at arbejde i et team på 8 proceskonsulenter, og skal både kunne være teamplayer og præsterer selvstændigt Det forventes at du opbygger en solid faglig respekt omkring din person, og at du naturligt og ubesværet formidler og faciliterer komplekse problemstillinger.

Store, komplekse it-projekter
KMD har gennemført nogle af Danmarkshistoriens største og mest komplekse it-projekter. Indsigt er vores spidskompetence, og vi evner at effektivisere og forenkle det komplekse - via digitale genveje. Bliv en del af KMD og være med til at skabe en it-infrastruktur, der er forudsætningen for, at Danmark har udviklet et velfærdssamfund med et velsmurt offentligt serviceorgan.

Ansøgningsfrist: 19. februar 2012
Tiltrædelse: Hurtigst muligt 2012
Arbejdssted: Ballerup

Yderligere oplysninger fås hos:
Esben Fuglsang
Tlf: 4460 4356

Hjemmeside: www.kmd.dk

Søg jobbet

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.