It specialist

Arbejdssted: Slet

 

- QA på takserings- & regningssystemer

Har du overblik og it-evner til at sikre, at TDCs mange kunder får deres regninger til rette tid og med korrekte data? Og vil du være med til at sætte agendaen for fremtidens takseringsløsninger? Så er du måske vores nye kollega i IT Billing på kontoret i Slet ved Aarhus. Du kan se frem til at blive en del af et fagligt kompetent og velfungerende team, der arbejder i en uformel atmosfære, hvor fælles kompetenceudvikling og læring har høj prioritet.

Bredt og spændende specialist- og projektansvar
Dit overordnede fokus bliver kvalitetssikring af taksering og regninger på TDCs produkter. Du kommer til at gennemføre takstkontrol/test på tværs af produkter og systemer samt sikre driftsmodenhed, før du overdrager til drift. Udarbejdelse af test-cases og testrapporter samt gennemgang og godkendelse af test-cases fra vores udenlandske udviklingsafdeling bliver også dit ansvar. På tværs af dine opgaver udarbejder du dokumentation og sikrer deling af din viden til brug i det fremtidige arbejde med taksering. Sideløbende med din konkrete opgaveløsning sparrer du med kolleger i forretningen, udviklingsafdelingen og driftsorganisationen omkring forretningsgange, problemløsning, processer og drift - så vi hele tiden optimerer og forenkler. Derudover bruger du din specialistviden i projekter, både som udførende og som opgavestiller.

Erfaring fra lignende job og viden om test
Du har en videregående it-uddannelse suppleret med erfaring fra lignende stillinger, hvor du har skabt dokumenterbare resultater. Du er testcertificeret, og/eller har via dit arbejde fået solid testerfaring. Dine mange kontakter i jobbet gør, at du skal være god til at samarbejde, kommunikere og rapportere, både til ledelsen og til udførende kolleger. Styring af projekter og koordinering er også en del af det, du kan. Derudover vil din succes afhænge af din evne til at tage og gennemføre ambitiøse initiativer på egen hånd - også når tingene ikke går helt som planlagt, og der skal ydes en ekstra indsats for at komme godt i mål.

Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfristen er den 20. februar. Send din ansøgning via www.tdc.dk/job referencenr. 104960. Du hører fra os inden for 3 uger efter fristens udløb. Har du spørgsmål, så ring til afdelingschef Kristian Steffensen, på 4015 7575.


Er du en af os med TDC?
TDC er en del af hverdagen for 2,5 millioner danskere. For tusinder af os er det vores job. Det er os, der binder samfundet sammen. Fordi politi, brandvæsen og sygehuse - alle dem, du regner med - regner med os. Vi arbejder med kommunikation i alle former. Og vi er landets førende inden for vores felt. Men selvom vi er foran, er vi aldrig langt fra vores kunder. For vi gør fremtidens teknologi let tilgængelig for alle.

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.