Så er du måske én af de service delivery managers, som vi har brug for i NNIT netop nu. Vi oplever vækst hos både eksisterende og nye kunder og søger derfor flere service delivery managers, der kan levere høj kvalitet hos nogle af Danmarks store virksomheder. Du får en meget central rolle i leverancen af vores kundespecifikke services, og du skal medvirke til fortsat vækst i forretningen med vores kernekunder.
Dedikeret kundepleje
Som Senior Service Delivery Manager er du en stærk repræsentant for NNITs services, hvor du gennem din professionalisme, forretningsforståelse og opfølgning bliver en værdsat samarbejdspartner på dine udvalgte kunders forretningsområder. Gennem tæt dialog og synlighed sikrer du via dit team bestående af service managers, arkitekter, projektledere og konsulenter, at der leveres høj kvalitet. Ultimativt er målet, at der fortsat skabes og sikres et effektivt kunde-/leverandørsamarbejde. Endvidere sikrer du gennem stærk kommunikation og rådgivning, at NNIT bliver en strategisk partner for kunderne.
Dine ansvarsområder berører bl.a.:
- Service delivery management, SLA-rapportering, fakturering og sikring af et højt tilfredshedsniveau hos kunden
- Varetagelse af relationer som kundens point-of-contact på ledelsesniveau
- Drive udvidelse af samarbejdet og forretningen med kunden
- Sikre forbedringer ved fokuseret kundeservice og leverancer
Dine primære succeskriterier bliver din evne til gennem overblik og delegering til dit team at sikre høj kundetilfredshed, kombineret med at positionere NNIT hos kunden som en foretrukken samarbejdspartner.
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, kombineret med stor erfaring som Service Delivery Manager eller lignende. Alternativt kan du arbejde som som IT-Driftschef i en mellemstor virksomhed og derigennem kende til vigtigheden af, at leverancer møder aftalte deadlines og har den nødvendige kvalitet. Du har en erfaring med projektledelse og kan få 'ting til at ske', samtidig med at du har et generelt godt overblik over IT applikationer, drift, udvikling og metoder. Det er endvidere en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med ledelse, idet du vil styre større projektteams. Du besidder en ITIL-certificering eller har stærk erfaring hermed, samt kommunikerer velformuleret skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.
Som person er du ambitiøs, dynamisk og engageret. Du tør stå fast på dine meninger og udfordrer gerne status quo. Og så er du en holdspiller med stort overblik, der kan afslutte og skabe resultater. Derudover forventer vi, at du har gennemslagskraft, er vedholdende, har en veludviklet humoristisk sans og yder dit bidrag til den gode atmosfære på kontoret.
NNIT
Tilbyder en udfordrende stilling med store udviklingsmuligheder i en organisation i stærk vækst. Du kommer til at spille en central rolle i Service Delivery Management og får mulighed for at påvirke udviklingen af procedurer og leverance-ledelse. NNIT lægger vægt på teamwork og åben kommunikation, og organisationen består af yderst dedikerede og kompetente kolleger, som samarbejder på udfordrende opgaver i et uformelt miljø, der syder af aktivitet.
Du opfordres til at at søge stillingen hurtigst muligt, da vi løbende behandler de indkomne ansøgninger.
Send din ansøgning via dette link