Kollega søges til Automation og produktions-IT - Fødevare industrien

Arbejdssted: Højbjerg

 

i2r vest Aps søger flere kolleger til spændende opgaver indenfor automation og produktions-IT primært hos kunder indenfor fødevare industrien.

Vi mangler en dygtig medarbejder til opgaver i Jylland, men med mulighed for udstationering af kortere varighed hos kunder i udlandet.

OPGAVERNE
Som ekstern konsulent og ekspert skal du medvirke i større og mindre projekter hos vores kunder.

Du bliver en direkte del af kundens projektorganisation og skal bistå kundens egen organisation med udvikling af løsninger i SCADA/MES systemer.

Du skal deltage i alle faser i projekterne, og du vil komme til at udføre opgaver indenfor specifikation/design, konfigurering / programmering, test/idriftsætning, dokumentation og uddannelse af brugere/operatører.

PERSONEN
Vi forestiller os at du har en ingeniøruddannelse og gerne en håndværksmæssig baggrund. Din formelle uddannelse er dog ikke afgørende for os, men du skal være fortrolig med produktionsprocesser i fødevareindustrien og forstå, hvordan opsamling og anvendelse af produktionsdata kan øge virksomhedens lønsomhed og produktdokumentation.

Vi søger særligt personer med implementeringserfaring i Wonderware System Platform/Industrial Applikation Server og/eller GeFanuc Proficy/iFix.

Det er desuden en fordel, at du har stærke kompetencer indenfor nogle af følgende områder:

  • Integrerede automationsløsninger med PLC, SCADA og/eller PCS systemer.
  • Databaseløsninger til styring og dokumentation af produktionsprocesser.
  • Løsninger til distribution og rapportering af produktionsdata.
  • Integration af IT løsninger for administration og produktion.
  • Erfaring med ISA S88 og/eller S95.
  • Analytisk sans og fortrolighed med strukturerede metoder til afdækning af produktions- og informationsflow.
  • Kendskab til/erfaring i struktureret test og kvalificering af automationssystemer.
  • Erfaring med mest anvendte værktøjer og teknologier som .net, Java, XML, SQL, o.lign.

FIRMAET i2r
i2r leverer rådgivning, engineering, kvalificering og projektledelse indenfor produktions-IT og automation til medicinal- og fødevareindustrien.

i2r blev stiftet i 2001 med en vision om at skabe en anderledes, spændende og Innovativ virksomhed indenfor Integration og Rådgivning.

Vi arbejder med integrerede løsninger for automation og produktions-IT i tæt samarbejde med vores kunder. Vores kernekompetence er at omsætte kundens behov til optimale løsninger ud fra tekniske, praktiske og økonomiske betragtninger.

Vores arbejdsform er præget af stor selvstændighed, tværfaglighed, humør, lyst til at gøre en forskel og stor indlevelsesevne. Vi tilbyder attraktive lønvilkår, og går målrettet efter markedets dygtigste personer.

Send en ansøgning elektronisk til direktør Niels Nyhus (NN@i2r.dk). Yderligere information på www.i2r.dk eller hos Niels Nyhus på mobiltelefon 2963 8313.

Seneste frist for fremsendelse af ansøgning: fredag den 25. februar 2012

i2r vest ApS • Rørmosevej 4 • 8270  Højbjerg • Tlf. 86 27 13 45

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.