Kundeorienteret projektleder med erfaring fra IT-/mobilbranchen søges!

Arbejdssted: Valby

 

Om virksomheden:
Vores kunde, WPA Mobile er en dansk softwarevirksomhed, der siden 2003 har udviklet mobile løsninger til virksomheder i forsynings-, bygge-, anlægs-, industri- og servicesektoren.

WPA Mobile har opnået en position som markedsleder i Danmark og sælges såvel direkte som igennem partnere i Danmark, England, Irland, Holland og Belgien.

Idegrundlaget udspringer fra en konkret problemstilling fra VVS-branchen og virksomheden har bevaret stærke rødder i servicesektoren. I dag hjælper WPA Mobile andre virksomheder med at forbedre deres arbejdsprocesser og derigennem nedbringe omkostninger.

Hvad du skal arbejde med som projektleder:
Din andel af et projekts opstart hos WPA Mobile starter i salgsfasen, sammen med den pågældende sælger og slutter når løsningen er implementeret. Du er katalysatoren i midten omgivet af kunden, salg ,support og evt. udvikling. Dit arbejde skal være 100% afstemt med kunden og 100% dokumenteret overfor support. Opgaver som for eksempel:

  • Workshops sammen med salg
  • Change Request håndtering fra kunden
  • Dokumentation
  • Projektledelse og gennemgående kommunikation med både kunden og internt i WPA Mobile
  • Rejsedage - både i Danmark og udlandet

Du vil hele processen igennem, være i tæt kontakt med kunden og være ansvarlig for at sætte de enkelte processer i gang internt for at drive projektet mod implementeringsfasen. Det er dig som er tovholderen.

Din baggrund:

Du skal have erfaring med projektledelse indenfor IT- eller mobilbranchen. Måske er du startet som udvikler og har fundet en flair for det at køre et projekt. Du skal have erfaring med at køre workshops, og kendskab til XML, SQL, Bugzilla og ERP-systemer er en klar fordel. Vi forventer at du kan sætte hak ved følgende kvalifikationer:

  • Teknisk indsigt
  • Projektlederfaring
  • Stærke kommunikative evner ved møder med kunder og internt med organisationen
  • Stærke administrative kompetencer indenfor planlægning, opfølgning og dokumentation
  • Flydende i både dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt

Du skal være selvkørende og vide hvor du skal starte henne. Dit overblik sikrer at du ikke misser en deadline eller en opfølgning, og din personlighed er en væsentlig faktor, for at løse de udfordringer som projektet byder.

Hvad kan WPA Mobile gøre for dig?:

Der er ingen tvivl om at "mobile" er fremtiden og dermed ingen tvivl om at markedet kun bliver større og større. Med denne horisont, kan WPA Mobile tilbyde dig en mulighed indenfor en branche, som er på vej frem og hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, vil de meget gerne have dig ombord.

Udviklingen af produkterne sker "in-house" og på denne måde har du al mulighed for at være med til at præge og følge - og ikke mindst, bruge den viden i dit arbejde.

Med 20 ansatte er relationerne tætte og ambitionerne om at drive og skabe noget sammen brænder tydeligt igennem.

Som projektleder hos WPA Mobile får du 100% ansvar for dit arbejde og suset ved at lykkes i dit samarbejde med kunden og dine kolleger.

Hvordan får du jobbet?:

Du kan starte med at sende en ansøgning inden mandag den 13. februar med dit CV, Ansøgning og vellignende foto. Brug dette link. Udover det vil du forhåbentligt blive inviteret til et interview, hvorefter både du og vi vil vurdere potentialet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Signe Linneboe på 3116 4975 eller på signelin@slinn.dk.

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.