Kvalitetsbevidst systemudvikler søges til IT-virksomhed i vækst

Arbejdssted: Viby

 

Gensafe Systems I/S er en virksomhed, som leverer totale IT-løsninger til skadesforsikringsselskaber. Virksomheden har leveret specialiserede IT-løsninger

siden 1970 og er i stadig udvikling og vækst. Hos Gensafe Systems I/S er der fokus på at levere de rigtige løsninger i høj kvalitet til kunderne. Virksomheden ønsker derfor på denne baggrund at ansætte en systemkonsulent til en nyoprettet stilling.

Hvis du brænder for at designe og udvikle specialiserede løsninger, der flytter kundernes forretning væsentligt, kan denne stilling være noget for dig.

Med reference til udviklingschefen kommer du til at indgå i et team af 18 erfarne og engagerede kolleger, hvoraf der er 8 systemkonsulenter og 9 systemudviklere - snart 10.

Dine opgaver er følgende:

  • Analyse og design
  • Programmering og modultest
  • Dokumentering
  • Implementering
  • Vedligeholdelse og support

Dine faglige kompetencer:

  • God erfaring med udvikling af administrative IT- systemer til f.eks. finansielle virksomheder
  • Godt kendskab til og erfaring med objektorienteret programmering og JAVA
  • En solid IT- uddannelse f.eks. datalog
  • Gerne erfaring med at lave WEB - applikationer med f.eks. JavaScipt, HTML eller Groovy

Dine personlige kompetencer:

  • Du har et stort engagement i opgaverne og personligt drive
  • Du er omhyggelig, har fokus på detaljerne og kvaliteten samtidig med, at du er effektiv og får afsluttet dine opgaver
  • Du arbejder struktureret og med et godt overblik
  • Du er god til at kommunikere og samarbejde med dine kollegerne
  • Du formår både at indgå positivt og aktivt i et team, hvor der er fokus på viden deling og faglig udvikling samt at arbejde selvstændigt med stor ansvarlighed

Gensafe Systems I/S kan tilbyde:
En arbejdsplads hvor der er fokus på at skabe gode rammer for din faglige og personlige udvikling samt præstation. En løn, der matcher din erfaring og kvalifikationer, god kantineordning, flekstid, hjemmearbejdsplads, pensionsordning, sundhedsordning og en attraktiv lønpakke med mulighed for fri telefon/internet, massage og forsikring.

Hvis stillingen har din interesse så send dit cv og din ansøgning til Lise Elkjær på lej@panoramaconsult.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du ringe til Lise Elkjær på tlf.: 20 22 57 54.

PanoramaConsult varetager rekrutteringsprocessen og al henvendelse vedrørende stillingen bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende kvalificerede kandidater til samtale.

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.