Kvalitetskonsulent til IT Service Management

Arbejdssted: Frederiksberg C

 

Vi søger en initiativrig og dygtig kvalitetskonsulent til fortsat udvikling af IT Service Management processer i Statens It baseret på ITILv3.

Ansvar og opgaver
Statens It er en professional it serviceorganisation, der udbyder it service til en række ministerieområder og deres knap 11.000 brugere. ITILv3 processerne er fundamentet for at kunne levere services i henhold til aftalerne med kunderne. Omdrejningsspunktet for dette arbejde er HP Service Manager og relaterede HP Service Management produkter.

Driften af processerne på daglig basis er placeret hos proces managers i leveranceorganisationen. Kvalitetsfunktionen er som modvægt til proces managers central i forhold til den løbende udvikling og forbedring af processerne således, at Statens It leverer aftalte services og sikrer den fortsatte effektivitet.

Du får ansvar for en række varierende opgaver fra design og implementering af nye processer i samarbejde med leverance organisationen, analyse, prioritering og til implementering af proces forbedringer. Der ud over skal du agere som sparringspartner for procesmanagers og være med til at sikre fremdriften i det løbende procesarbejde.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du har:

  • praktisk erfaring med it support eller drift
  • flere års erfaring med IT Service Management proces udvikling og implementering gerne fra privat it service virksomhed
  • ITIL certificering, gerne ITIL expert eller ITIL v. 2 manager
  • praktisk erfaring med at gennemføre organisatoriske forandringer

Desuden må du gerne:

  • have en akademisk baggrund
  • have erfaring med HP Service Manager samt sammenhængene til andre HP Service Management produkter
  • være god til at formulere dig i skrift og tale til teknikere og beslutningstagere
  • kunne arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team

Vi tilbyder

  • et job i en åben og dynamisk organisation, præget af et højt fagligt niveau og med en uformel og fleksibel arbejdsform
  • gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • mulighed for at være med til at præge udviklingen på it-området på tværs af statens mange institutioner
  • en arbejdsplads centralt i København

Ansættelsesforhold
Afhængig af din uddannelsesbaggrund bliver du ansat i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC eller organisationsaftalen for kontorfunktionærer, it-medarbejdere m.fl. i staten og OAO-S-fællesoverenskomsten. Der er efter forhandling mulighed for tillæg efter kvalifikationer.

Ansøgning
Send din ansøgning via Statens It's rekrutteringssystem. Ansøgningsfrist d. 21. februar.

Jobsamtaler
Vi forventer at holde jobsamtaler i uge 8.

Hvis du vil vide mere
Kan du kontakte områdechef for Kvalitet & Sikkerhed Søren Lundsby på telefon 72 31 15 26.

Statens It
Statens It er en styrelse i Finansministeriets koncern, som leverer it-services til en række ministerområder og deres 11.000 brugere.

Læs mere på www.statens-it.dk

Statens It opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.