Lead Developers

Arbejdssted: København Ø

 

Lead Developer

Til en IT-virksomhed i København søger vi erfarne "Lead Developer", som kan drive videreudvikling af komplekse it-løsninger, sikre kundetilfredshed og oplære kompetente kolleger. Virksomheden er i rivende udvikling. Især har afdelingen for vedligehold, videreudvikling og drift - IT Service Management Center - oplevet en kraftig vækst det sidste år, og virksomheden har derfor brug for flere teknisk stærke "Lead Developer".

Som Lead Developer vil du møde en unik blanding af Danmarks mest spændende it-projekter, udfordrende arbejdsopgaver og branchens mest kompetente, professionelle og inspirerende kolleger.

Du vil komme til at arbejde projekt- og release-orienteret med videreudvikling af større løsninger. Du vil få ansvar for at lede og styre dine egne opgaver med deltagelse af en eller flere udviklere, som er nogle af branchens bedst uddannede medarbejdere. Som Lead Developer skal du være i stand til at følge IT Service Management Centerets processer for egne opgaver samt drive levering af egne og udvikleres slutprodukter til aftalt tid.

Kandidatprofil

Det forventes, at du har:

  • Minimum 4-6 års erhvervserfaring som Lead Developer med gode resultater
  • En stærk faglig baggrund med interesse i at udvide din tekniske horisont
  • Dyb viden inden for Java eller .Net, og det er en fordel hvis du kan demonstrere specifik erfaring med SharePoint, MS CRM eller BI
  • Evnen til at sætte dig hurtigt ind i nye relevante teknologier
  • En uddannelse som it-diplom ingeniør eller lignende og er blandt de bedste på din årgang
  • Evnen til at lede og drive projekter, releases og task forces og fremstår som en habil og pragmatisk faglig leder, der kan levere kvalitet til alles tilfredshed
  • Flair for og erfaring med at håndtere kunder
  • Flydende på dansk i skrift og tale

Det er dig, der er med til at fastholde positionen som Danmarks bedste it-konsulenthus. Derfor er det vigtigt, at du har et højt fagligt og personligt ambitionsniveau. Oplæring og videreuddannelse tilbydes via virksomhedens "Academy" program.

Kultur
Virksomheden tror på, at de bedste resultater opnås i uformelle omgivelser. Derfor bliver de sociale aktiviteter vægtet meget højt. Det skal være fagligt udfordrende og udviklende, men det er lige så vigtigt, at medarbejderne fungerer sammen socialt.

Send din ansøgning via dette link

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.