Kemisk og Mikrobiologisk Laboratorium på Teknologisk Institut er Danmarks førende laboratorium inden for kvalitets- og produktkontrol til den danske industri med afdelinger i Aarhus og Taastrup.
Vi søger dig, der som teamleder vil være med til at videreudvikle laboratoriets ydelser i Taastrup med fokus på ledelse og udnyttelse af vækstpotentialerne inden for områder som farma/medico/biotek og forbrugerprodukter.
Fokus på vækst og ledelse
Centret arbejder målrettet med at servicere vores mange eksisterende kunder i det danske erhvervsliv - særligt med fokus på farma/biotek/medico-industrien og andre vækstområder.
Med reference til centerchefen i Aarhus har du den overordnede ledelse af afdelingen i Taastrup. Afdelingen består i dag af den daglige laboratorieleder, der varetager de daglige driftsopgaver i laboratoriet, to erfarne konsulenter og fem dygtige laboranter. Dit fokus vil være på den overordnede ledelse og udvikling af afdelingens ydelser, salg/opgavegenerering og realisering af områdets og afdelingens vækstpotentiale.
Du identificerer og opdyrker nye forretningsområder af interesse for Kemisk og Mikrobiologisk Laboratorium i et samarbejde med centerchefen.
Dine ansvarsområder vil være
- Overordnet ledelse og økonomisk overblik over nuværende og fremtidige aktiviteter. Budgetlægning i samarbejde med centerchefen
- At skabe ny vækst gennem fokus på farma/medico/biotek branchen i Medicon Valley regionen, bl.a. via netværk og møder med potentielle kunder til konferencer og de kundemøder, du initierer
- At skabe nye forretningsområder inden for analytisk kemi og mikrobiologi i samarbejde med centerchefen
- Løbende at identificere nye muligheder med såvel eksisterende som nye kunder
- At profilere igangværende og nye aktiviteter i hele Kemisk og Mikrobiologisk Laboratorium
- At skabe resultater i form af vækst af området og afdelingen i Taastrup
Du udbygger de kommercielle aktiviteter - en vækst, der muliggøres af at vi, ud over de eksisterende kunder, har et relativt stort uopdyrket kundesegment og potentiale for en lang række samarbejder i branchen. Du har både ind- og udlandsrejser med jævne mellemrum i forbindelse med de opsøgende aktiviteter og i forbindelse med dit samarbejde med laboratoriet i Aarhus.
Du kan læse mere om vores kemiske og bioteknologiske ydelser her: www.teknologisk.dk/ydelser/#p=22833
Opsøgende med akademisk baggrund
Du er sandsynligvis uddannet cand.scient. eller ingeniør inden for kemi, og du har muligvis din erfaring fra et kommercielt laboratorium, medicinalindustrien eller en rådgivende ingeniørvirksomhed.
Du er vant til at arbejde salgs- og forretningsorienteret, og du har stiftet bekendtskab med ledelse.
Du trives med de udadvendte og kontaktskabende aktiviteter og er god til at motivere og inddrage dit bagland. Du er god til at kommunikere, og det er en selvfølge for dig at bevare overblikket, arbejde effektivt og struktureret, samt prioritere opgaverne på bedst mulig vis.
Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning snarest muligt. Vi forbeholder os ret til at fjerne jobopslaget, når vi vurderer, at vi har et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag.
Hvis du har spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte centerchef Sune D. Nygaard på 72 20 18 09.
Om Teknologisk Institut
Viden er vores vigtigste ressource og vores specialister er blandt de dygtigste inden for deres felt. Vi har en stærk profil inden for forskning og udvikling, såvel nationalt som internationalt. Vores laboratorier er i verdensklasse og afgørende for, at vi bidrager til dansk erhvervslivs globale konkurrenceevne.
Teknologisk Institut skaber teknologisk og ledelsesmæssig fornyelse i samarbejde med virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner i hele verden. Vi gennemfører rådgivnings- og standardiseringsaktiviteter, og vi styrker arbejdsmarkedets kompetencer som Danmarks største kursus-, certificerings- og foredragsvirksomhed.
Læs mere om vores strategiområder her http://www.teknologisk.dk/28495
Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os.
Send ansøgning