MICROSOFT SENIOR KONSULENT – Net Løsningsarkitekt

Arbejdssted: Hellerup

 

Som Microsoft senior konsulent arbejder du med arkitekturdesign, rådgivning, ledelse og implementering af Microsoft produkter på et højt niveau hos store kunder og strategiske partnere. Du er med til at sikre og forbedre planlægning, udvikling og brug af Microsofts nyeste teknologi med fokus på at skabe produktiv brug hos vore kunder.

Det forventes, at du vil være i stand til at tage teknisk lead for en opgave, der leveres sammen med partnere, underleverandører eller konsulenter fra andre MS Enterprise Service lande.

Ansvarsområder:
Som løsningsarkitekt hjælper du de største kunder i DK med at adoptere Microsoft teknologier på deres mission critical løsninger.

Dette omfatter serverteknologier såsom Azure, Ms CRM, SQL Server, BizTalk samt naturligvis .Net

Du udfører konsulentopgaver hos kunder og partnere. Ofte står du i spidsen for planlægning og implementering af en eller flere Microsoft løsninger hos kunden.

Afhængig af dit erfaringsniveau, rådgiver du kunden eller bliver en del af lederteamet ved større eller meget forretningskritiske projekter og bidrager løbende til planlægning og definition af IT-strategier. På et eller flere teknologiområder har du - eller tilegner du dig spidskompetence, så du kan også kan levere implementeringsydelser på specialistniveau.

Dig selv:

  • Du besidder drive og entusiasme, som du giver videre i det tætte samarbejde med kunder og strategiske partnere
  • Du er struktureret og systematisk, og du lægger vægt på altid at levere høj kvalitet og service
  • Du motiveres af at levere gode resultater
  • Du har en høj indlæringshastighed og evne til at omsætte teori og ny læring til praksis 
  • Du trives med at kommunikere og er god til at præsentere for både små og store grupper
  • Du forstår mekanismerne i en stor organisation og færdes hjemmevant på alle niveauer
  • Du taler og skriver uden problemer både dansk og engelsk

Dine kvalifikationer:
Du har en relevant uddannelse på bachelor eller masterniveau. Din tekniske kompetence er omfattende, og du har en grundlæggende forretningsforståelse inden for IT-løsninger og/eller applikationsudvikling.
Ideelt kommer din konsulenterfaring som softwareudvikler og løsningsarkitekt fra et lignende job i et konsulenthus, hos en softwareproducent eller fra en større IT-afdeling. Din praktiske erfaring rummer bl.a.:

  • 8-10 års konsulent erfaring eller mere
  • Dyb forståelse for MS Serverprodukter og udviklingsteknologier
  • Ledelse, motivation og medvirken i dynamiske teams.
  • Planlægning, udvikling og implementering af IT- og web-baserede forretningsløsninger.
  • Definition af Informations- og systemarkitektur.
  • Udarbejdelse af projektforslag og business cases.
  • Softwareudvikling og -metodologier.

VI TILBYDER:
Microsoft Consulting Services giver dig en unik mulighed for at få spændende udfordringer på en innovativ og motiverende arbejdsplads, ligesom du vil få en massiv faglig og personlig udvikling med på vejen i en national eller international karriere.
Du får ansvar, indflydelse og masser af muligheder for at udnytte dine kompetencer fuldt ud.

Du kommer til at arbejde med den nyeste teknologi hos de største virksomheder i Danmark. Målrettet uddannelse garanterer dig et fagligt niveau helt i top, og du kommer til at samarbejde med virkelig kompetente og motiverede kolleger. Tempoet er ofte højt, men fleksibiliteten er til gengæld stor. En af årsagerne til, at Microsoft er kåret til "Danmarks bedste arbejdsplads", er en god balance mellem arbejde, fritid og samvær med familien.

Du får selvfølgelig en attraktiv løn- og kompensationspakke, der matcher dine kvalifikationer og dit ansvarsområde.

Vi har kontor i Hellerup, men du vil typisk arbejde 3-4 dage om ugen hos kunder i Danmark, oftest i hovedstadsområdet.

SØG STILLINGEN:
Har du uddybende spørgsmål er du velkommen til at kontakte Services Recruiter, Christian Vogt Petersen a-cpeter@microsoft.com.

Vi modtager ansøgninger via vores system; så søg online ved at klikke på dette link

Det er vigtigt for os, at du skriver en motiveret ansøgning, når du søger stillingen. Denne copy/paster du sammen med dit cv ind i et og samme tekstfelt.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.