NET udvikler søges til Klestrup
I Klestrup arbejder vi med udvikling og drift af kundetilpassede IT-løsnigner. 90% af os dedikerede IT-nørder. Vi er en broget flok med forstand på it og teknologi, og vi er altid på tæerne for at udvikle it-løsninger, som understøtter og fremtidssikrer vores kunders virksomhed eller organisation. Vi skaber løsninger, der skaber værdi - ellers kan det være lige meget!
Hos Klestrup sætter vi en ære i at levere det ypperste til kunderne. Vi taler ikke om 'din kunde' eller 'min kunde' - men vores kunder. Vi arbejder sammen - og opnår derved større indsigt på tværs af fagområder/ spidskompetencer. Derudover er vi i Børsen blevet kåret til Gazellevirksomhed for 5. år i træk, og 'Entrepreneur of the Year' af Ernst & Young. At vi har bundsolide regnskabstal og en super empatisk leder, som gerne giver en hånd med, hvis du har brug for sparring er vel også et par detaljer, som bør fremhæves.
Stillingen
Du vil komme til at arbejde med mange forskelligartede opgaver for Klestrups kunder, og vil i høj grad selv være med til at præge graden af din kundekontakt, dit ansvar, din specialisering og videreudvikling.
Du er f.eks. datamatiker eller har en tilsvarende baggrund, og du kan nikke genkendende til det meste af nedenstående:
- Erfaring med udvikling af websites og applikationer i C#, .NET ogVisual Studio 2010.
- Kendskab til Microsoft SQL Server
- Erfaring fra daglig brug af XML, XSL/XSLT, AJAX, JavaScript, RSS, XHTML & CSS
- Erfaring med versionsstyring (subversion etc.).
- Gerne kendskab til CMS systemer, f.eks. Sitecore
- Du er allerede MS certificeret - eller har lyst til at blive det
Du kan tænke i større sammenhænge, er skarp, systematisk, grundig, målrettet og har teknisk overblik. Herudover er du en tålmodig sjæl, og arbejder struktureret og kontinuerligt med dine arbejdsopgaver. Det er afgørende, at du kan arbejde selvstændigt, at du er i stand til at tage ansvar for dine arbejdsopgaver, har respekt for deadlines og er omstillingsparat.
Du skal være en god holdspiller, da vi er et mindre, men meget velfungerende udviklingsteam, som værdsætter at kunne sparre og hjælpe hinanden. Derudover må du gerne være kvalitetsbevist, fleksibel og kunne lide at arbejde med både små og store opgaver.
Om virksomheden
Klestrup Partners blev stiftet i 2003. I dag består virksomheden af 38 medarbejdere, hvoraf 90 % er it-nørder. I 2010 var Klestrup Partners omsætning på 36 millioner og virksomheden har haft økonomisk vækst de sidste mange år.
Klestrup Partners har kontorer i både København og Århus. Klestrup Partners er Microsoft Goldpartner, VMWare Enterprise partner,HP, IBM, EMC, Veeam certificeret, hvilket betyder, at de løbende er opdateret og er first-movers på it-markedet. Af kunder, der har benyttet sig af Klestrup Partners it-løsninger kan nævnes: DSB, TDC, Århus kommune, TV 2, Magasin, Wupti.dk, Skandiaweb, Cirkus Benneweis, E.ON Danmark, Investea, Topotarget, Milestone og BIMCO.
Ansøgning
Triple Match er tilknyttet som ekstern rekrutteringspartner. Send din ansøgning med CV allerede i dag til Triple Match, job@triplematch.dk. Vi holder løbende samtaler, idet stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Arbejdssted København.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anja Krusholm på telefon 42 80 10 10.
Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.