.NET udvikler til førende dansk software virksomhed
Har du lyst til at arbejde med den nyeste teknologi sammen med kompetente udviklere? Og vil du være med til at udforme vores fremtidige tekniske platform, der har mere end 25.000 brugere i Danmark?
Optimering og videreudvikling af vores løsninger
Som .NET udvikler har du ansvar for optimering og videreudvikling af vores produkter inden for tids- og aktivitetsregistrering. Det er dit ansvar at afdække kundernes behov, udarbejde en prototype på løsningen og derefter kode den. Du får dermed en tæt dialog med kunderne om projekterne fra start til slut, og størstedelen af din tid, vil du derfor være beskæftiget med programmering. Din største udfordring bliver at matche kundernes behov med vores løsninger.
Vi har en udviklingsafdeling i Ukraine, som vi samarbejder med pr. mail og telefon. Der kan derfor opstå behov for at rejse til Ukraine i forbindelse med projekter. Du bliver en del af vores udviklingsafdeling, som består af udviklere og supportere samt udviklingsdirektøren.
Erfaren udvikler med god forretningsforståelse
- Du har en længere videregående uddannelse såsom datalog, civilingeniør eller en master fra IT-Universitetet
- Du har mindst 2-3 års erfaring som udvikler inden for VB.NET, C#.NET, JQuery, MVC og klassisk ASP, baseret på Microsoft SQL server, er det en klar fordel, men ikke et krav
- Har du arbejdet med tidsregistrering, er det et plus
- Du behersker engelsk både mundtligt og skriftligt
Du har god forretningsforståelse til at støtte din tekniske viden, og du er altid grundig og analyserende i din tilgang til udviklingsopgaver. Dine samarbejdsevner er gode, og du kan se løsningerne fra kundens synsvinkel. Du tager ansvar for dine opgaver og arbejder målrettet for at videreudvikle vores produkter. Derudover søger du altid grænserne for, hvad den nyeste teknologi kan, og du er perfektionistisk, så løsningerne fungerer korrekt første gang. Endelig har du gennemslagskraft, når beslutninger skal tages, og du arbejder målrettet for at videreudvikle vores produkter.
Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Jan Badura på tlf. 26 841 841.
Ansøgning og CV bedes du sende pr. e-mail til jwb@timemanagementsystem.dk senest den 13. februar 2012. Skriv ". NET Udvikler" i emnefeltet. Vi læser ansøgninger løbende, så send din ansøgning snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Time Management System ApS - overskuelig ressourcestyring
Vi leverer markedets førende produkter indenfor tids- og aktivitetsregistrering. Vores målsætning er at tilhøre den absolutte elite, hvad angår viden, udviklingsekspertise, engagement og commitment inden for områderne tidsregistrering, tidsbudgettering og vagtplanlægning. Vores tidsregistreringsprogram giver virksomheden mulighed for effektivt at måle og analysere dens brug af ressourcer. Det giver mulighed for besparelse og eventuel omrokering af ressourcer.
Besøg os på www.timemanagementsystem.dk
Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.