Er du klar til at videreudvikle

 

Netcompany søger IT-konsulenter til softwareudvikling på nye og spændende projekter

 
  Din karriere starter her!
Du er nyuddannet datalog, civilingeniør eller lignende. Du ønsker at arbejde med IT-projekter hos nogle af Danmarks største virksomheder. Hos Netcompany vil du komme til at arbejde med hele udviklingsprocessen for etablering af IT-løsninger og serviceorienterede arkitekturer på .NET og J2EE teknologier.

Som IT-konsulent vil du blive tilknyttet et projektteam, som i samarbejde med kunden skaber den rigtige løsning. Vi arbejder efter en velunderbygget metode, fra analyse til udrulning, og du vil være involveret i alle projektets faser.

Som ny konsulent kommer du ikke til at stå alene med opgaverne - du vil blive tilknyttet et projekt, hvor erfarne kolleger vil støtte dig fra starten.

Din udvikling er i fokus
Som konsulent hos Netcompany er det dig, der er med til at fastholde vores position som Danmarks bedste IT-konsulenthus. Derfor er din udvikling mindst lige så vigtig for os, som den er for dig.

Allerede fra din første arbejdsdag sætter vi fokus på din faglige og personlige udvikling:

  • du får udfordrende og afvekslende arbejdsopgaver
  • du får en mentor, som er en del af Netcompanys ledelse. Sammen tilrettelægger I løbende din udvikling.
     
 
  • på Netcompany Academy vil du blive trænet i metode, systemudvikling og teamledelse
  • Afhængig af ambitioner og evner vil du komme til at arbejde med systemudvikling, projektledelse, IT-arkitektur og salg

Vores kultur

Hos Netcompany tror vi på, at de bedste resultater opnås i uformelle omgivelser. Derfor vægter vi sociale aktiviteter højere end noget andet sted i branchen. Du vil opleve et væld af personaleklubber: Vinklub, Adventure Club, Culture Club, Poker & Whisky Club, Fodboldhold, mv. Dertil kommer vores regelmæssige konsulentmøder og hyppige fester.

Er du klar til nye udfordringer?
Du kan være den, vi leder efter, hvis du er:

  • nyuddannet eller har et par års relevant erhvervserfaring
  • blandt de bedste på din årgang
  • flydende på dansk i skrift og tale
  • ambitiøs og ønsker at udvikle dig

Send din ansøgning til: job@netcompany.com. Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores HR afdeling på tlf. 70 13 14 40 eller job@netcompany.com.

Du kan også læse mere om Netcompany, dine udviklingsmuligheder og ansættelsesprocessen på www.netcompany.com/karriere.
 
 
Netcompany er en succesfuld, dansk, forretningsorienteret
IT-konsulentvirksomhed med over 200 ansatte fordelt på kontorer i København, Århus og Aalborg. Vi udvikler
administrative systemer, selvbetjeningsløsninger, portaler og
serviceorienterede arkitekturer på moderne teknologier. Vores
kunder er store og mellemstore danske og internationale
virksomheder i den private og offentlige sektor.
  Grønningen 19
DK-1270 København K
Tlf. +45 7013 1440
www.netcompany.com
info@netcompany.com