Omstillingsparat udvikler søges

Arbejdssted: Roskilde

 


CodeGroup - et succesfuldt softwarehus - er i rivende vækst, og har brug for en dygtig udvikler til vores team. Vi søger en engageret og dedikeret medarbejder, som selvstændigt kan tage ansvar for forskellige projekter i CodeGroup.

Udviklingsteamet består i dag af 3 medarbejdere, og hele firmaet rummer 17 medarbejdere.

Vores Sigma produkt er markedsledende desktop software til estimering af projekter, og virksomheden er ved at etablere sig i USA.

Mange teknologier er dagligt i spil i CodeGroup og kendskab til eksempelvis C#, Delphi, PHP, XML (herunder Xslt, xpath, xsd), SQL, Windows Forms, Web Udvikling, Web Services, SharePoint, SQL Server, MySql vil være en fordel. Vi er ikke religiøse omkring vores teknologivalg og går efter det optimale ift. løsningen.

En arbejdsuge som udvikler I CodeGroup er meget afvekslende og varierende, og indeholder både opgaver som har varierende varighed og varierende kontakt til øverige interessenter. Stillingen kræver en stor omstillingsparathed og overblik. Derfor ser vi din profil som:

  • Imødekommende og motiveres af varierende projekter, og en hverdag som ikke er triviel.
  • Løsningsorienteret og har en klar forretningsforståelse, og som dermed let kan "skifte spor", hvis situationen ændres eller nye beslutninger tages.
  • Meget selvstændig, ambitiøs og resultatorienteret.
  • Positiv og går ind til nye projekter og opgaver med ærligt engagement.

Lyder dette som en spændende og udfordrende arbejdsform, og kan du se dig selv som del af CodeGroup?

Kulturen i CodeGroup er præget af passion, engagement og tillid. Vi er en virksomhed med meget energi og dynamik. Humor spiller en stor rolle i hverdagen og vi husker at fejre vores succeser.

For yderligere informationer, kontakt udviklingschef Marc Henriksen på 2623 1181.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV, som sendes pr. mail til job@codegroup.dk.

Vi afholder løbende samtaler. Ansøgningsfrist er den 19. februar 2012


CodeGroup A/S
Industrivej 44
4000 Roskilde

CodeGroup er et 7 år gammelt IT-firma, med pt. 15 medarbejdere. Vi er stolte af vores produkt og vækst, og har en uformel samarbejdsform. Virksomheden er inde i en rivende udvikling, med etablering af nye selskaber i udlandet og konstant udvikling af nye forretningsområder og løsninger. Du kan finde flere oplysninger om CodeGroup og kalkulationsprogrammet Sigma på vores hjemmeside www.codegroup.dk

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.