Peytz & Co søger Linux systemadministrator

Arbejdssted: København NV

 

Vil du administrere serverne bag nogle af Danmarks største webløsninger og et state of the art nyhedsbrevssystem?

Kan du håndtere serverne bag avancerede løsninger for bl.a. Bonnier Publications, Storebælt, Bingo Banko på TV2 og mange flere  - og vil du spille en vigtig rolle i udsendelsen af 15 mio. ugentlige nyhedsbreve?

Så kan du nu blive del af systemadministratorholdet hos Peytz & Co. Vi er i dag tre personer, der er placeret i hver sin afdeling, men med et tæt samarbejde på tværs. Vi søger en fjerde kollega, der synes, det er sjovest, at have med den grundlæggende drift og serveradministration at gøre! Du vil blive ansvarlig for maskinernes hardware, overvågning, opdateringer og dokumentation, og at der ensrettes, automatiseres og optimeres på tværs af vores mange servere. Vi har hosting i 3 centre, to af dem fysiske i Københavnsområdet og det sidste virtuelt - pt. hos Amazon.

Vi forventer, du har følgende kvalifikationer

  • Flere års dokumenteret erfaring i drift af højtrafik websites
  • Fuldstændig styr på hardware, netværk og hostingcentre
  • Backup af produktionssystemer i drift døgnet rundt
  • Er engageret og ønsker at kommunikere og dele din viden

Indgående kendskab til flere af de teknologier vi benytter:

  •  Debian Linux, Puppet, Nagios, DRBD og HA
  • Apache HTTP Server, Nginx, Varnish, Squid
  • Postfix
  • MySQL, MongoDB, Redis, Memcached
  • Amazon AWS

Hos Peytz & Co lægger vi vægt på en positiv omgangstone, et godt kollegialt miljø og respekt for vores kunder. Vi er fagligt engagerede, og vi deltager aktivt i relevante faglige sammenhænge, så som konferencer, communities, uddannelser mm.

Om Peytz & Co.
Vi er et webbureau med godt 50 ansatte med særlige styrker inden for analyse, strategi, teknologi og drift. Vores kunder er typisk store danske virksomheder med en overvægt af medier og organisationer. Blandt vores større kunder finder du 3F, Storebælt, TV2, JP/Politiken, Bonnier, Børsen og DR.

Peytz & Co. blev etableret i 2002 og er ejet af nøglepersoner, der alle arbejder i firmaet. Vi har altid haft overskud, og i 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011 blev vi udnævnt til "gazelle-virksomhed" af dagbladet Børsen.

Vi har en fænomenal frokost, frugtkurv og massageordning, mindst to firmafester årligt, bordfodbold dagligt og vi er ca. 50 kolleger, som du kan møde og læse mere om på www.peytz.dk/medarbejdere

Besøg os på www.peytz.dk

Kontakt
Hvis du ønsker at søge jobbet, eller du har spørgsmål, så mail eller ring til afdelingsleder Nikolaj Nikolajsen på nn@peytz.dk / 72 20 01 12 / 31 48 31 44.

Ansøgningsfrist 10. februar

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.