Projekt- og Leverancechef
Nøgleposition med ansvar for projektledelse og implementering af Microsoft Dynamic NAV brancheløsninger.
Styring af projekter og implementering af løsninger
Som Adactas nye Projekt- og Leverancechef refererer du til den Adm. direktør og indgår i virksomhedens ledergruppe. Du har en betydende nøgleposition med stor mulighed for at påvirke virksomhedens nuværende indsatser og kommende udvikling. Du har det samlede overblik over alle igangværende projekter og implementeringer og prioriterer alle ressourcer, således at kvalitet og deadlines overholdes og kundernes tilfredshed fastholdes.
Dine opgaver er blandt andet at
- Varetage personaleansvaret for virksomhedens forretnings-/implementeringskonsulenter
- Have den overordnede styring af alle implementeringsprojekter og den direkte projektledelse på flere af disse
- Sikre den rette prioriterede allokering af udviklingsressourcer i samarbejde med udviklingschefen
- Deltage i analyseworkshops hos eksisterende og potentielle kunder og udarbejdelse af kravspecifikationer
- Estimere forventet ressourceforbrug i forbindelse med projektbeskrivelser og tilbudsgivning
- Sikre udvikling, optimering og implementering af interne forretningsprocesser og modeller
- Varetage kontakt til og optimere samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere og underleverandører
- Deltage aktivt i implementeringsopgaver hos kunderne
Stærk teknisk leder og struktureret projektleder
Vi stiller stor krav til vores medarbejdere og forventer derfor at du som minimum har:
- En relevant uddannelse
- Flere års erfaring med Microsoft Dynamics NAV og gerne som forretnings-/implementeringskonsulent og/eller projektleder på større implementeringsprojekter
- Flere års erfaring med personaleledelse og gerne ledelse af konsulenter
- Flere års erfaring med projektledelse og evt. en certificering/uddannelse som dette
- Erfaring med deltagelse i presales og workshops med kunder, herunder estimering af ressourceforbrug til større IT projekter og udarbejdelse af kravspecifikationer
- En rigtig god formuleringsevne både mundtligt og skriftlig på dansk og på engelsk
Som person forventer vi at du
- Har en stærk personlighed, gennemslagskraft og en god udstråling
- Har et højt energiniveau og nyder når aktivitetsniveauet er højt
- Er målrettet, fokuseret og struktureret
- Er god til at samarbejde og arbejde for et fælles mål
- Udstråler en naturlig ro og balance
Indflydelse og udviklingsmuligheder
Du tilbydes at blive en del af en succesfuld virksomhed i vækst, hvor du får mulighed for at få stor indflydelse på virksomhedens udvikling. Du bliver en del af et internationalt miljø med et meget højt aktivitetsniveau - og hvor netop din position er afgørende for kundernes oplevelse af kvalitet og samarbejde. Til stillingen hører en konkurrencedygtig lønpakke med benefits og en åbenhed overfor at drøfte medejerskab til den rette kandidat.
Kontakt og spørgsmål
Human Focus varetager denne rekrutteringsopgave på vegne af Adacta og du skal derfor sende din ansøgning og dit CV til job@humanfocus.dk mærket "Adacta/P&L-Chef". Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Allan Jakobsen fra Human Focus på telefon 60 15 57 66 eller på e-mail aja@humanfocus.dk.
Human Focus er en virksomhed med speciale indenfor Human Resource Management. Vi virker som HR partnere for vores kunder og løser blandt andet opgaver indenfor rekruttering og udvælgelse, HR outsourcing, outplacement og personalejuridisk rådgivning. Se mere på www.humanfocus.dk.
Hos Human Focus opererer vi ikke med en sidste ansøgningsfrist og behandler alle modtagne ansøgninger løbende. Alle vores annoncerede stillinger er online indtil den rette kandidat har indgået ansættelsesaftale med vores kunde.
Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.