Red River | CMSHouse søger webudvikler og specielt indenfor Open Source

Arbejdssted: Ry

 

Har du tjek på TYPO3, Magento og samt Open Source generelt? Har du lyst til at indgå i en dynamisk virksomhed med egen udviklingsafdeling i Vietnam?

Red River|CMSHouse søger en talentfuld webudvikler med projekterfaring og fokus på Open Source. Vi er et dynamisk webhus, der leverer en lang række løsninger og services til Internettet.

Vi har fokus på at levere unikke og kundetilpassede løsninger af høj kvalitet - men til konkurrencedygtige priser. Derfor har vi vores egen produktionsafdeling i Hanoi, Vietnam. Red River | CMSHouse har trods krisen haft stor fremgang, og vi har brug for dygtige folk til at støtte op om den positive udvikling. Du kommer derfor til at arbejde dels med innovation og udvikling af virksomhedens overordnede strategi indenfor IT og Open Source, dels med vurdering og nedbrydning af projekter, projektstyring samt udvikling og træning af vores medarbejdere i Vietnam.

Vi forventer at du:

  • er webudvikler med projekterfaring og teknisk forståelse fra både store og små web-projekter
  • har godt kendskab til TYPO3 og (helst) Magento
  • kan gennemskue problemstillinger i forskellige CMS løsninger og ehandelsplatforme
  • har udviklingserfaring i PHP, MySQL på en Apache (Linux) platform - helst mere end 5 år
  • har været webmaster med erfaring i brug af eksempelvis Plesk eller cPanel, Linux og shell-scripting til automatisering
  • kan udarbejde diagrammer og forstå sammenhængen mellem domænemodeller, entity-relations og UML til dokumentation
  • kan omsætte kravspecifikationer til løsninger, som overholder kvalitetskriterierne fra kunden
  • kan foreslå alternativer til systemvalg, programmeringsparadigmer eller anvendte metoder.
  • kan kommunikere sikkert og præcist på engelsk
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig fungere som del af et team
  • er god til at strukturere dit arbejde og nå en deadline
  • kan navigere fleksibelt i en travl og omskiftelig hverdag
  • har mod på at træne vores team i Vietnam et par gange om året

Du vil i det daglige arbejde få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din egen arbejdsdag, og vi forventer derfor, at du er struktureret og resultatorienteret. Du bliver en central person i udviklingen af vores Vietnamesiske medarbejdere og fremtidige kerneprodukter, og vi ser derfor gerne, at du på sigt bliver en aktiv medspiller i vores ledelsesteam ift. såvel produkt- som og strategiudvikling.

Hvad skal du gøre?
Er du præcis den, vi søger, så send os en ansøgning mærket "Webudvikler". Vedlæg også dit CV. Ansøgningen sendes til Adm. Dir. Søren Johansen, soren.johansen@redriver.dk. Ansøgningsfrist den 31. august 2010. Tiltrædelse snarest muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Johansen på telefon +45 31224314.

Red River | CMSHouse
Rugaardsvej 5
8680 Ry
Tlf. 70208511

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.