salesforce.com supporter til international it-organisation
DSV søger erfaren salesforce.com supporter til Customer Services team i Group IT.
Group IT er DSV's centrale it-enhed, som beskæftiger ca. 170 medarbejdere på vores lokation i Taastrup. Group IT varetager den centrale og globale it-udvikling, drift, vedligeholdelse og support af DSV's applikationer og infrastruktur. Group IT arbejder i et internationalt miljø og samarbejder tæt med andre afdelinger i DSV. Vi fokuserer på at levere forretningsdrevet it til vores kunder og forretningsforbindelser.
Jobbet
Vi søger en erfaren og serviceorienteret salesforce.com supporter til 2. og 3. level support af salesforce.com.
Du vil blive en del af DSV's support afdeling på 20 personer, og vil indgå i den daglige support og administration af salesforce.com, som pt. er rullet ud 52 lande.
Opgaverne vil bl.a. omfatte:
- 2. og 3. level support til lokale National Administrators
- Bidrage til høj kundetilfredshed
- Undervisning af lokale National Administrators
- Ad hoc administrative salesforce.com opgaver
Dit arbejdssted er på vores kontor i Tåstrup, men ultimo 2014 forventer DSV at samle sine sjællandske aktiviteter på et nyt hovedkontor i Hedehusene.
Faglige og personlige kvalifikationer
- Du har relevant salesforce.com - eller anden CRM erfaring fra lignende stillinger
- Du har undervisning erfaring
- Du evner hurtigt at tilegne sig ny viden, og gerne deler ud af egen viden
- Du er en proaktiv problemløser, og du sætter en ære i at levere kvalitet til tiden.
- Du er struktureret, har overblik og lægger vægt på detaljer
Derudover lægger vi vægt på, at kandidaten
- er velformuleret i både skrift og tale - på såvel dansk som engelsk
- er en god kommunikator og yderst service minded
- er udadvendt og trives godt i et uhøjtideligt arbejdsmiljø
- trives i en til tider hektisk hverdag, og evner at holde mange bolde i luften
- er fleksibel og en udpræget holdspiller
Vi tilbyder således en spændende stilling i en dynamisk virksomhed i rivende udvikling, hvor du vil få en bred kontaktflade både internt og eksternt.
Ansøgning
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Section Manager, Kenneth Wolter Madsen på telefon 51 20 22 22.
Vi behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning og CV snarest og senest den 14. februar 2012. Vi glæder os til at modtage den.
Søg jobbet online via dette link
Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.