Salgskoordinator til Danmarks førende webhosting firma
For at understøtte den fortsatte vækst ønsker Inforce-Cohaesio A/S at styrke salgsorganisationen med en salgskoordinator, der sammen med vores salgsteam kan løfte os op på et nyt niveau.
Du vil fungere som tovholder igennem hele processen fra kundehenvendelse, sammensætning af den rigtige løsning til kunden, tilbudsgivning samt opfølgning.
Har du en baggrund med erfaring inden for salg? Trives du med frihed under ansvar? Er du serviceminded og motiveres du af at have mange bolde i luften og sikre fuld kundetilfredshed? Så er dette job noget for dig!
Arbejdsopgaver:
- Tilbudsudarbejdelse i tæt samarbejde med vores pre-sales funktion
- Tilbudsgivning og daglig opfølgning på pipeline
- Dialog med eksisterende såvel som nye løsningspartnere og kunder
- Salgsrelaterede administrative opgaver
Dine kvalifikationer:
- Du har gerne erfaring fra hosting- eller en nær beslægtet branche
- Du er udadvendt, pligtopfyldende og positiv
- Du er fokuseret og vedholdende og arbejder målrettet for at nå dine mål gennem en struktureret tilgang
- Du har gå-på-mod, er lærenem og har lyst til at præge opbygningen af jobfunktionen fra bunden
Vi tilbyder:
- Et arbejde med mulighed for udvikling i jobbet - både personligt og fagligt
- Et spændende job på fuldtid med gode kolleger i et ungt professionelt miljø, der lægger op til salg, sparring og udvikling
- Fast løn + provision
- Pension, sundhedsordning, frokostordning, firmaarrangementer, DVD-ordning, mv.
Opstart hurtigstmuligt.
Ansøgning (mrk. Salgskoordinator) samt CV sendes til HR koordinator Cathia Damsgaard på job@cohaesio.com
Inforce-Cohaesio er en af de førende virksomheder indenfor high-end hosting markedet med kontorer i Danmark og USA med fokus på sikker hosting af såvel servere som services og applikationer. Firmaet er grundlagt i 1996 og servicerer såvel offentlige som private danske og nordiske virksomheder med avancerede hosting services.
Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.