SAP Senior PI/XI Konsulent
Har du lyst til at videreudvikle dig og dine SAP PI Kompetencer i et af Danmarks p.t. største projekter? Brænder du for at integrere SAP-systemer med legacy-systemer og sikre løsninger, som holder. Har du mere end 5+ års SAP PI erfaring?
Udfordringen
PROSAPIA's kunde er et større internationalt konsulenthus med langvarige kontrakter inden for specielt den offentlige sektor og forsyningssektoren. SAP afdelingen har mange opgaver inden for implementering af debitorsystemer og specielt SAP's debitormodul i komplekse systemlandskaber, som vil blive dit primære arbejdsområde. Du tilknyttes som det første et projekt hos en kunde i Storkøbenhavn de næste 1½-2 år hvor problemstillinger omkring SAP PI og integration. Du bliver en del af et større team, der supporter og vedligeholder en idriftsat løsning, der potentiel rækker ud til alle virksomheder og personer i Danmark.
Du kommer til at arbejde med den fulde livcyklus: specifikation, udvikling, test, dokumentation, fejlrettelser.
Din profil
Du har allerede solid erfaring med SAP PI og integrationsopgaver. Du bliver en del af et team, som leverer, drifter og vedligeholder løsningerne. Du har intensiv erfaring med flere af følgende teknologier:
- SAP PI 7.11 udvikling
- SAP BPM
- JAVA for mapninger
- ABAP / ABAP Objects i ECC 6.0
- SOAP/WSDL/XML
- Security Assertion Markup Language (SAML)
- Admin og konfig af Netweaver Application Ser 7.11 og SLD (System Landscape Directory).
Du har en relevant IT-uddannelse (Ingeniør, Datalog, Datamatiker, Datanom, Cand. Merc. Dat eller lign). Det er en fordel, hvis du er certificeret SAP PI-udvikler eller har mod på at få denne certificering.
For at trives i jobbet er det vigtigt at du er god til at kommunikere og at du trives med kundekontakt. Du skal kunne arbejde i et team og du skal også kunne levere selvstændigt. Du er robust og lader dig ikke slå ud af store udfordringer og en hektisk hverdag og interessenter. Du kræver og leverer struktur og kvalitet og evner at håndtere høje krav og modstand på vejen.
Beherskelse af dansk eller skandinavisk er essentielt. Unless you have a strong command of Danish or another Scandinavian language, you will not be eligible for hire.
Din nye arbejdsgiver
Du tilbydes en konkurrencedygtig kompensationspakke og udviklingsmuligheder, der svarer til dine ønsker og talenter. Det kunne være videreudvikling til projektleder eller eventuelt en international udstationering. Der er ordnede forhold - så man kan fokusere på det væsentligst, nemlig at levere god service til kunderne.
Mere information?
Kontakt Chefkonsulent Claus Grotrian fra PROSAPIA, mobil 40 60 48 42 for mere information. Eller send dit CV til info@prosapia.net. Stillingen er mærket "113422".
Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.