Senior it-projektleder med organisationserfaring

Arbejdssted: Frederiksberg C

 

Brænder du for at stå i spidsen for innovative it-projekter til nogle af Danmarks største virksomheder, og har du lyst til at anvende agile metoder og værktøjer til at skabe løsningerne i et tæt samarbejde med kunden og projektteamet, så er det måske lige dig vi søger.

Vores brancheteam med fokus på organisationer og rådgivningsvirksomheder søger en nøglespiller til at understøtte den fremtidige vækst.

Stillingsprofil
Som projektleder i ProActive indtager du en nøgleposition i virksomheden. Du er overordnet ansvarlig for leverancen af det enkelte projekt i forhold til projektets rammer og forretningsmæssige mål.

Vi arbejder med anerkendte og efterprøvede projektledelsesmodeller og værktøjer som Scrum og Prince2. Under princippet om frihed under ansvar, får du som projektleder samtidigt stor indflydelse på den praktiske afvikling af projekterne

De primære ansvarsområder vil være at:

  • Varetage den daglige dialog med kunden og sikre god kundetilfredshed
  • Motivere og lede projektteamet, herunder at koordinere arbejdsopgaver
  • Fastlægge projektgrundlag og tidsplan for projektforløbet
  • Skabe successer ved at lede projekter med respekt for budget og deadlines i henhold til kontrakten
  • Varetage ændringshåndtering og rapportering til styregruppen
  • Deltage i de tværgående ledelses- og projektrelevante opgaver
  • Bidrage og deltage aktivt i tilbudsarbejde
  • Sikre positiv fokus på kvalitet, innovation, troværdighed og engagement i projekterne og kunderelationerne

Du vil kort sagt være den overordnede ansvarlige for, at vi kan vinde og succesfuldt levere store og komplekse løsninger, som hjælper vores kunder med at forbedre deres forretning.

Desuden kan vi tilbyde dig et stærkt fagligt netværk i en kultur, hvor vi ikke er bange for at hjælpe hinanden. Projektlederne mødes jævnligt og udveksler erfaringer og sparrer omkring konkrete projektsituationer. Vi forventer selvfølgelig, at du både vil bruge og bidrage til vores netværk.

Dig:
Som seniorprojektleder i ProActives organisationsteam forventer vi, at du som person besidder følgende egenskaber:

  • Du har et godt overblik og et positivt sind
  • Du er god til at kommunikere og har stærke "people skills"
  • Du evner at etablere og vedligeholde relationer
  • Du brænder for teamwork, men har også en stærk personlig gennemslagskraft
  • Du udstråler selvtillid og professionalisme, og er god til at motivere ved at være et godt eksempel for andre

Vi forventer ligeledes, at du har følgende faglige egenskaber på plads:

  • Du har erfaring med videnbaserede løsninger såsom dokumentstyring, sagsstyring, Knowledge Management, procesløsninger og lignende i organisationer eller rådgivningsvirksomheder
  • Du har minimum fem års dokumenteret erfaring som succesfuld projektleder
  • Du har en god forretningsmæssig forståelse og tilgang til dit arbejde
  • Du har en mellemlang eller længere teknisk eller forretningsmæssig uddannelse, som er relevant i forhold til at agere som it-projektleder i grænselandet mellem it og forretning (eksempelvis datamatiker, ingeniør, datalog, cand.merc, cand.it)
  • Du er velformuleret i skrift og tale
  • Erfaring og/eller certificering i Prince2/PMI og agile metoder er et plus
  • Erfaring som konsulent eller med Microsoft SharePoint er et plus

Du skal kort sagt være en kollega, som kan være med til at føre vores mission "Thinking your business" ud i livet.

Lidt om hvad vi kan tilbyde dig

I ProActive vægter vi meget højt, at vores arbejdsplads skal være et rart og udviklende sted at være. Vi kan derfor tilbyde dig en hverdag fyldt med udfordringer - såvel fagligt som personligt.

ProActive er en virksomhed i rivende udvikling og vi kan derfor tilbyde gode muligheder for personlig og karrieremæssig udvikling, hvor du kan være med til at gøre en forskel.

Yderligere information kan hentes hos Director Gorm Priem, tlf. 82 32 32 32.

Vi glæder os meget til at høre fra dig. Du kan sende din ansøgning og cv til:
ProActive A/S
Att.: Gorm Priem
Rosenørns Allé 1
1970 Frederiksberg C
eller pr. e-mail til gorm@proactive.dk

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.